(4 pers.)
300 g pasta, fx linguine
1 spsk olivenolie
600 g torskefilet uden skind og ben
groft salt og friskkværnet peber
Tomatsalsa:
½ kg friske tomater
1 rødløg
4 forårsløg
1 potte frisk basilikum
1 spsk olivenolie
groft salt og friskkværnet peber
Kog pastaen som angivet på emballagen, afdryp, og hæld olien over.
Hak tomater, rødløg og forårsløg, og vend det hele sammen med frisk basilikum til en tomatsalsa.
Dryp olie over, og krydr med salt og peber.
Skær fisken i mindre stykker, krydr med salt og peber.
Varm olien på en pande med slip-letbelægning, og steg fisken i ca. 4 min ved jævn varme på den ene side.
Vend forsigtigt fisken, og steg den på den anden side i ca. 2 min, afhængig af fiskens tykkelse.
Server med pasta og tomatsalsa.