(8 pers.)
ca. 2 kg svinekam med spæk
1-2 spsk groft salt
evt. 3-4 laubærblade
5 dl vand (evt. halvdelen vin)
1 løg
1 lille porre
1 gulerod
Sauce:
ca. 5 dl siet sky
majsstivelse eller saucejævner
evt. kulør
Få slagteren til at ridse sværen helt ned til kødet. Gnid sværen godt med salt, der skal helst komme salt ned mellem hver svær. Stik evt. laurbærblade imellem. Læg stegen på risten over bradepanden. Den skal ligge, så sværen er så lige som muligt. Kom vand og urter i bradepanden, og sæt stegen på midterste rille i en kold ovn. Tænd den på 200C, og lad kødet stege ca. 1 ½ time. Et stegetermometer skal vise 65C. Hæld skyen fra, og efterbrun evt. sværen et øjeblik under grillen. Lad stegen trække mindst 15 minutter, inden den skæres i skiver.
Sauce:
Si skyen, og bring den i kog. Jævn med majsstivelse rørt ud i koldt vand eller med saucejævner. Smag til, og farv evt. med lidt kulør.