Logo

Stegt polenta med tomatsauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stegt polenta med tomatsauce

 

Polenta er en slags majs-pasta, der kan serveres med de samme sauce, som man bruger til pasta. Du kan servere polenta nykogt eller som her, lade den stivne, før du skærer den i skiver og griller eller steger dem.

Arbejdstid: ca. 20 min. Koge/stegetid: 15-65 min. Afkøling: min. 1 time. 4 personer

 

#

Polenta:

1 liter vand

2 tsk salt

250 g minutpolenta (eller almindelig polenta eller groft majsmel)

25 g frisk revet parmesanost

 

Tomatsauce:

4 modne tomater

1 fed hvidløg

3 spsk olie

saft af 1 appelsin

1 håndfuld frisk oregano eller basilikum

salt og peber

*

 

GIV vandet et opkog, og tilsæt salt.

Tag gryden af varmen, og pisk polentamelet i vandet lidt ad gangen.

Sæt gryden tilbage på blusset, og skru ned til lav varme.

Skift piskeriset ud med en ske, og rør grundigt i grøden.

 

LÆG låg på gryden, og lad grøden simre i 5 min. (minutpolenta) eller ca. 1 time (alm. polenta og groft majsmel).

Rør af og til, så grøden ikke brænder på.

 

TILSÆT parmesanost, smag evt. til med mere salt, og bred grøden ud i en firkantet form foret med bagepapir.

Sæt den koldt i mindst 1 time og gerne til næste dag.

 

VASK tomaterne, og skær dem i både. Pil hvidløgsfeddet, og hak det groft.

 

SAUTER tomater og hvidløg i olie ved middelhøj varme i 4 min.

Tilsæt appelsinsaft og grofthakket oregano eller basilikum, og lad saucen småkoge i endnu 2 min. Smag til med salt og peber, og juster evt. konsistensen med lidt vand.

 

VEND den stivnede polenta ud på et skærebræt, og skær den i firkanter.

Steg dem på en varm grill pande eller stegepande stænket med olie 3-4 min. på hver side.

 

SERVER den sprøde polenta med tomatsaucen og evt. lidt friskrevet parmesanost som drys.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.471 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her