Logo

Stegt lammekølle med caponata

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stegt lammekølle med caponata

 

Caponata er en italiensk grønsagsret, som stammer fra Sicilien. Den grønne klassiker smager skønt både varm, lun eller afkølet. Server den som tilbehør eller nyd den alene med brød til.

Arbejdstid: 1 time Stegetid: 2 timer 6-8 personer

 

#

1 stor lammekølle (1600-2000 g)

1 bundt rosmarin

1 tsk paprika

1 økologisk citron

1 spsk olie

salt og peber

6 fed hvidløg

 

Caponata:

2 løg

2 fed hvidløg

3 spsk olie

6 stilke bladselleri

1 aubergine eller squash

2 peberfrugter

¾ kg solmodne tomater

1 spsk farin eller rørsukker

2-3 spsk tomatpuré

3 spsk vineddike

3 spsk lyse rosiner

100 g oliven

3 spsk saltede kapers

 

Tilbehør:

blandede salater (frissé, radicchio, rucola)

olie og balsamico

italiensk brød

*

 

TÆND ovnen på 200 °C.

Læg halvdelen af rosmarinen i bunden af en bradepande.

Gnid lammekøllen med paprika, salt og peber og læg den på rosmarinen.

Dryp med citronsaft og olie, og læg hvidløgsfed og de to halve pressede citroner ved kødet.

Læg resten af rosmarinen på kødet (bind evt. med snor), og sæt stegen i ovnen 1½-2 timer.

Centrumstemperaturen skal være 60-63 °C for rosa og 69 °C for gennemstegt kød.

 

Pil løg og hvidløg, og hak dem fint.

Sauter dem bløde i en gryde med olie ved svag varme i ca. 5 min.

Drys med salt, og lad dem snurre 5 min. mere under omrøring.

 

VASK bladselleristilkene.

Skyl aubergine eller squash, og rens peberfrugterne.

Skyl tomaterne, skær dem i kvarter og skrab kernerne ud.

Skær alle grønsager i små terninger, og vend dem i gryden sammen med sukker, 1 tsk salt, tomatpuré og vineddike.

Lad det simre under omrøring ca. 20 min.

 

OVERHÆLD rosinerne med kogende vand, og lad dem trække i 10 min.

Udsten de sorte oliven, og hak dem groft.

Skyl kapersne fri for salt.

Vend rosiner, oliven og kapers i caponataen.

Juster med sødt og surt, og smag til med friskkværnet peber.

Anret i en skål.

 

TAG stegen ud af ovnen, og smør den med de bagte hvidløgsfed og citroner.

Lad den hvile 20 min.

 

SKÆR kødet i tynde skiver, og server med lun eller afkølet caponata, salat og brød.

 

TIPS: Du kan også langtidsstege lammekøllen ved 140 °C i 3½-4 timer.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.290 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her