4 stk kyllingelår
2 cm frisk ingefær
2 spsk soya
olie
1 avocado
½ ds ananas
½ agurk
1 stor gulerod
2 kiwi
3 spsk vindruekerneolie
3 spsk kokosmel
saft af ½-1 citron
½ rød chili
ris efter behag
Denne salat er en ren fryd, både for øjet og for ganen.
Du kan naturligvis servere den til alle mulige andre kødtyper, tilberedt på samme måde. Eller hvad med laksefilet? Du kan også vælge at servere den som forret, blot med en håndfuld friskpillede rejer i.
Opvarm lidt olie på en sauterpande og brun kyllingestykkerne på alle sider.
Tilsæt fintrevet ingefær og soya og lad det simre under låg i ca. 25 min.
Der kan fx tilsættes mere soya undervejs.
Skræl kiwierne og snit dem i halve skiver.
Skræl avocadoen og lav små kugler af kødet med en teske.
Skræl guleroden og snit evt. smalle "baner" på langs, så skiverne kommer til at ligne blomster.
Skær ananasen i tern og agurken i skrå skiver.
Vend salaten forsigtigt sammen med olie, citronsaft og kokosmel.
Tilsæt meget finthakket chili.
Salaten må gerne trække i køleskabet i ca. en halv time, den smager bedst helt afkølet.
Server salaten til de lune kyllingestykker, og server ris og ekstra soya til.