Logo

Sprængt svinekam og pandekager med appelsincreme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sprængt svinekam og pandekager med appelsincreme

 

Kogt kød serveres ikke så tit mere, men det er både delikat og velsmagende.

Og sammen med en stærk peberrodsdip og et grønt drys smager det vidunderligt.

 

Sprængt svinenakkekam, grønt og peberrodscreme

4 personer. Arbejdstid: 45 min. Tid til at sprængning: 12-24 timer. Kogetid: 2 timer

#

750 g svinenakkekam uden svær

Saltlage:

600 g groft salt

75 g sukker

3 liter vand

4 laurbærblade

1 spsk hel sort peber

3-4 kviste frisk rosmarin og timian

Suppeurter: fx 1 løg, 1 gulerod og 1 persillerod

 

Peberrodsdip:

2 dl cremefraiche 18%

3-4 spsk frisk peberrod

salt og friskkværnet peber

 

Grønsager:

500 g gulerødder

250 g friske grønne bønner

 

Tilbehør:

friskkogte kartofler

grøn salat

bredbladet persille

purløg

*

Kog saltlagen til salt og sukker er helt opløst, og køl lagen helt af. Læg kødet i den kolde lage, og stil det i køleskabet i 12-24 timer.

TAG kødet op af lagen, læg det i en gryde, og dæk med koldt vand.

Giv det et opkog, fjern skum, og tilsæt suppeurter.

Kog kødet ved svag varme i ca. 2 timer.

Kernetemperaturen i kødet skal være 80 °C målt med stegetermemeter.

 

Blend cremefraiche med fintrevet peberrod.

Smag til med salt og peber.

 

Rens grønsagerne.

Skær gulerødderne i stykker på størrelse med bønnerne.

Kog gulerødder i letsaltet vand i ca. 5 min., og kog bønnerne med i de sidste 2-3 min.

 

Skær kødet i skiver, og server med peberrodsdip, friskkogte grønsager, kartofler og evt. salat.

Drys med grofthakket persille og purløg.

 

Tips: Tynde skiver kold, sprængt nakkekam er dejligt pålæg på rugbrød.

At kød er "sprængt" betyder, at det er saltet. Det er en slags marinering, der gør kødet saftigt.

Industrien bruger ofte nitritsalt, der gør kødet rødt og forlænger holdbarheden.

 

Sprængt svinekam og pandekager med appelsincreme

 

Kolde pandekager med appelsincreme

4-5 personer. Arbejdstid: ca. 1 time. Hviletid: 30 min. Bage-/kogetid: 30 min.

#

Pandekager:

3 æg

125 g hvedemel

2 spsk sukker

25 g smør

ca.3 dl mælk

smør til bagning

 

Appelsincreme:

2 æg

½ liter sødmælk

75 g sukker

40 g majsstivelse

½ stang vanilje

1 spsk sukker

1½ dl piskefløde

2 tsk appelsinskal [øko]

 

Tilbehør:

3-4 appelsiner

50 g hasselnøddekerner

*

Pisk æggene sammen med mel og sukker.

Tilsæt smeltet smør og mælk lidt ad gangen under piskning.

Stil dejen i køleskab i mindst 30 min.

 

Pisk æg, mælk, sukker og majsstivelse sammen i en gryde, og tilsæt vaniljekorn og vaniljestang.

Pisk cremen under opvarmning, til den når kogepunktet.

Hæld cremen i en skål, og drys overfladen med sukker.

Lad cremen blive kold.

 

Bag pandekagerne i lidt gyldent smør på en slip let-pande i et par min. på hver side.

Pisk fløden til let skum, og vend det i cremen. Smag til med fintrevet appelsinskal.

Smør pandekagerne med cremen, og rul dem sammen.

Server de fyldte pandekager med appelsinskiver og hakkede nødder.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.529 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her