1 sprængt kalvetunge
4 dl vand
2 porrer
2 gulerødder
½ selleri
1 persillerod
1 suppevisk
2 spsk hvedemel
40 g smør eller margarine
persille
En sprængt tunge skal i almindelighed ikke vandes ud, men spørg slagteren om hvor salt den er, og om den bør udvandes.
Skyl den sprængte tunge og læg den på siden i den gennemfugtede stegeso.
Hæld vandet ved og kom suppevisken i.
Kog tungen ved 200ºC i ca 1 time.
Vend den og kom de småtskårne grønsager i. lad tungen mørne endnu ca. 1 time.
Tag den op og flå den.
Jævn saucen med en smørbolle af hvedemel og fedtstof.
Smag stuvningen til og kom meget hakket persille i.
Skær tungen i skiver og kom den tilbage i grønsagsstuvningen.
Der kan kommes ærter i, men de må kun koge med i ca. 5 minutter til sidst.
Der kan serveres hvide kartofler til.