En stor spegesild flås og skæres i fileter. Lægges i mælk i et døgn. Tages op og lægges i en olie-eddike marinade i 12 timer. Når de anrettes, skæres fileterne på skrå i passende stykker og lægges på et fad. Overhældes med en sauce tilberedt af 1 spsk eddike, 1 æggeblomme, 1 spsk smeltet smør, ca. 2 tsk melis, lidt tør sennep, lidt peber og revet løg. Det hele blandes og piskes jævnt i en skål i vandbad. Anretningen pyntes med purløg og tomatskiver.