Logo

Spareribs glaseret med ahornsirup

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Desværre sælger de fleste supermarkeder kun enkelte ribben, men måske kan du få fat på dem i længere rækker hos en slagter; det vil gøre det hele lettere, når du skal vende dem. Hvis du forsteger dem i ovnen eller koger dem i vand forinden sammen med lidt krydderier, kan du være helt sikker på, at de bliver møre. 

 
2 kg kødfulde spareribs, hvis muligt i 2 eller 3 rækker
150 ml ahornsirup
¼ tsk cayennepeber
½ tsk salt
½ tsk kværnet sort peber
2 fed hvidløg, knust
2 spsk tomatpure
1 spsk Dijonsennep
2 spsk citronsaft
 
Opvarm ovnen til 190ºC.
Læg ribbenene i en stor bradepande dækket med folie og lad dem stege i 45 minutter, indtil de er møre.
Op til dette tidspunkt kan du tilberede dem i forvejen, hvis du foretrækker det.
Bland resten af ingredienserne sammen i en skål.
Ribbenene pensles med lidt af glaseringen og grilles ved medium varme i 10-15 minutter, idet du nu og da vender dem og pensler med lidt mere glasering, indtil de er let brunede og møre.
Giv dem en sidste pensling, så de er fedtede og lækre, før du kommer dem over på et skærebræt og deler dem enkeltvis.
Server dem sammen med masser af servietter og skylleskåle, men uanset hvad, er jeg overbevist om, at de fleste foretrækker at slikke fingrene rene først.
 
Variation:
Kinesiske glaserede ribben. Bland 150 ml klar honning, 1 spsk af femkrydderipulver, 1 tsk salt, 1 tsk kværnet sichuan-peber, 2 knuste fed hvidløg, 2 spsk ingefærsaft, 2 spsk kinesisk blommesauce og 2 spsk tør sherry sammen i en skål og brug marinaden til glasering på samme måde som ovenfor.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (3 stemmer)
Siden er blevet set 996 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her