Logo

Soupe au pistou

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

(udtal: su:p o piSTU)
Denne provenfalske kultsuppe er et helt måltid. Pistou er den franske udgave af den italienske "pesto", og den gør hele forskellen. Grønsagerne mister deres friske farve under tilberedningen, men pistou'en giver suppen nyt liv. Suppen tilberedes i tre trin:
 
I Bønnerne (begynd dogen før):
250 g tørrede hvide bønner
 
II Grønsagerne:
1 porre
1 stort løg
4 store fed hvidløg
250 g kartoffel
250 g gulerod
125 g courgette
125 g haricots verts
125 g tomat
1 krydderbuket (timian, persille og laurbærblad bundet ind i et porreblad eller i et kaffefilter)
3 spsk olivenolie
Salt, friskkværnet peber
 
III Pistau:
50 g meget friske basilikumblade (godt 2 dl sammenpresset)
1-2 fed hvidløg
1 dl god olivenolie
Salt, friskkværnet peber
 
Til servering: Reven gruyere og/eller frisk parmesan
 
I Sæt bønnerne i blød natten over (mindst 6 timer) med så meget vand, at det fylder dobbelt så meget som bønnerne.
 
II Skyl alle grønsagerne og skær dem i stykker:
Skær det hvide og lysegrønne af porren i fine ringe, pil løget og skær det i grove tern, pil hvidløgsfeddene og kvart dem i højden.
Skræl kartoflerne og skær dem i 2 cm tern.
Skræl gulerødderne, halver eller kvart dem på langs og skær dem i 2 cm stykker.
Halver eller kvart courgetten og skær den bløde midte væk.
Skær længderne i 2 cm stykker på tværs.
Saml bønnerne og skær dem i 2 cm stykker på tværs.
Flå tomaterne, halver dem og klem kernerne ud.
Skær tomatkødet i grove tern.
Kom porre, løg og hvidløg i en suppegryde og sauter dem blidt i olivenolie i 3 minutter.
Tilsæt gulerødder, kartofler og krydderbuket og lad det sautere med over lav varme i 10 minutter.
Hæld vandet fra bønnerne, mål bønnernes rumfang og kom dem i gryden med tre gange så meget vand.
Lad grønsager og bønner koge meget småt i 30 minutter.
Tilsæt resten af grønsagerne og hæld mere vand ved, så det dækker. Smag til med salt og peber og lad suppen koge meget småt i yderligere 20 minutter, eller til de hvide bønner er møre.
 
III Tilbered imens pistau'en:
Skyl basilikumbladene og dup dem helt tørre med køkkenpapir.
Pil hvidløgsfeddene og hak dem.
Kør basilikum og hvidløg i en foodprocessor til en grov pasta og tilsæt olien lidt ad gangen.
Smag til med salt og friskkværnet peber.
Tiloversbleven pesto kan fryses.
 
Server suppen rygende varm og send pistou og ost rundt, så enhver selv kan røre det i sin suppe efter smag.
Spis sprødt brød til.
 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.656 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her