Logo

Smørkage

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Smørkage

 

Denne gode danske klassiker kaldes også Dagmartærte, og den kan bages med wienerbrødsdej eller en fin gærdej. Vi har brugt gærdej, som både er det nemmeste og knap så fedt. Den færdige kage indeholder alligevel det meste af en pakke smør, så den lever helt op til sit navn: Smørkage.

Arbejdstid: 1 time Hævetid: 1 time Bagetid: 40 min. Frysegnet. 1 kage til ca. 8 personer

 

#

Dej:

25 g gær

1 dl mælk

2 æg

1 spsk sukker

1 tsk stødt kardemomme

¼ tsk salt

125 g blødt smør

ca. 350 g hvedemel

100 g rosiner

 

Creme:

½ stang vanilje (eller ½ tsk vaniljesukker)

3 spsk sukker

1 æg eller 2 æggeblommer

1 spsk majsstivelse

2½ dl mælk

 

Remonce:

100 g blødt smør

100 g farin

2 tsk stødt kanel

 

Pensling:

1 æg

 

Glasur:

100 g flormelis

1 spsk kogende vand

*

 

Smørkage

1. RØR gæren ud i lun mælk. Tilsæt æg, sukker, kardemomme, salt og smør og rør godt rundt.

Tilsæt melet lidt ad gangen, og ælt dejen blank og smidig.

Lad dejen hæve tildækket 30 min. på køkkenbordet.

 

Smørkage

2. HÆK den halve vaniljestang, skrab kornene ud, og mos dem sammen med sukkeret.

Pisk æg eller æggeblommer sammen med sukker med vanilje, majsstivelse og mælk i en lille gryde.

Pisk det over varmen til det akkurat når kogepunktet og cremen tykner.

Hæld cremen i en skål, og drys overfladen med sukker. Rør remoncen sammen.

 

Smørkage

3. DEL dejen i 2 stykker ca. ⅓ og ⅔.

Rul den mindste ud til en cirkel, og læg den i bunden af en smurt springform (22-24 cm).

Smør den med remonce og creme, og drys med lidt rosiner.

Rul resten af dejen ud til en plade (20 30 cm).

Smør remonce på dejen og derefter vaniljecreme.

Drys med rosiner, og rul sammen som en roulade.

Skær rouladen i 7-8 lige store stykker, og stil dem i formen med skærefladen opad.

Lad kagen hæve tildækket i ca. 30 min.

 

Smørkage

4. VARM ovnen op til 200 °C varmluft eller 220 °C alm. ovnvarme.

Pensl kagen med sammenpisket æg, og bag den midt i ovnen 20 min.

Læg et stykke stanniol løst over kagen, og bag den yderligere ca. 20 min.

Åben formen og sæt kagen til afkøling på en rist.

Rør en glasur af sigtet flormelis og kogende vand, og dryp den over kagen med en ske.

 

TIPS: Du kan erstatte remoncen med groft revet marcipan og rosinerne med andre tørrede frugter og/eller nødder.

 

Du kan også lave portions-smørkager. Udstik den første portion udrullede dej til12 cirkler, og læg dem i en smurt muffinform med 12 huller.

Skær dejrouladen ud i 12 skiver og stil dem i muffinhullerne.

Fortsæt som i opskriften med en bagetid på ca. 20 min.

 

Smørkage

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.293 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her