Logo

Skinkemignon med bagt kartoffelmos og urtesauce + dessert

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skinkemignon med bagt kartoffelmos og urtesauce + dessert

Bagt kartoffelmos:

1,5 kg store kartofler

4 friske timiankviste

10 dl vand

Skinkemignoner:

24 g smør

1200 g skinkemignoner

1 tsk groft salt

friskkværnet peber

Bagt kartoffelmos (forsat)

50 g smør

5 dl mælk kogende

1½ tsk groft salt

4 æggeblommer

8 forårsløg i tynde ringe (ca. 200 g)

1 finthakket fennikel (ca. 150 g)

4 æggehvider

Urtesauce:

24 g smør

4 løg (ca. 200 g)

2 dl persillekviste

1 dl vand

300 g ærter optøede frosne fine

3 dl cremefraiche 38%

2 dl stegesky fra skinkemignoner 

½ tsk groft salt

friskkværnet peber

Tilbehør: haricots verts

 

Bagt kartoffelmos: Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker.

Kom kartoffelstykker og timian i kogende vand uden salt.

Kog dem godt møre under låg i ca. 15 min.

 

Skinkemignoner: Lad smørret gyldne i en stegegryde og brun mignonerne på alle sider (5 min. i alt).

Læg dem i 1 stegepose (ca. 35 x 43 cm) og drys med salt og peber.

Luk stegeposen og klip et lille hjørne af posen.

Steg skinkemignonerne midt i ovnen ca. 20 min. ved 175°C.

 

Bagt kartoffelmos (fortsat):

Hæld vand og timian fra kartoflerne og mos dem, evt. med en kartoffelstøder. Rør smør, mælk og salt i kartoflerne.

Tilsæt æggeblommerne, én ad gangen og rør mosen godt igennem.

Tilsæt forårsløg og fennikel.

Pisk hviderne stive og vend dem forsigtigt i mosen.

Hæld den i 2 ovnfaste fade (ca. 15 x 26 cm).

 

Skinkemignoner (fortsat):

På et stegetermometer ses kødets centrumstemperatur.

Den skal være ca. 60°C.

Tag skinkemignonerne ud og lad dem hvile tildækket i ca. 20 min.

Sæt mosen midt i ovnen, skru op til 250°C og gratiner den ca. 20 min.

 

Urtesauce: Smelt smørret i gryden ved kraftig varme, men uden at det bruner Svits løg og persille heri i ca. 2 min.

Blend løg, persille, vand og ærter.

Hæld blandingen tilbage i gryden og tilsæt cremefraiche og stegesky.

Bring saucen i kog under omrøring, og smag til med salt og peber.

 

Tips: Kartoflerne kan skrælles dagen før og lægges i vand.

 

Energiindhold pr. portion: 3074 kJ
Energifordeling: Protein: 25%, Kulhydrat: 29%, Fedt: 46%

Fryseegnet: Nej, Tilberedningstid: 60+ min

 

Jordbærtrifli med vodka

250 g friske jordbær

5 spsk vodka evt. med med jordbærsmag

3,5 dl piskefløde

1,5 dl jordbærmarmelade

32 små makroner

 

Gem 4-8 jordbær med grøn top til pynt. Rens resten og del dem i kvarte. Vend jordbærstykkerne i vodka og lad dem marinere ca. 1 time i køleskabet. Pisk fløden til let flødeskum og rør jordbærmarmeladen i.

Stil 8 caféglas (á ca. 2,5 dl) klar.

Kom i hvert glas 2 kvarte jordbær og drys 2 letknuste makroner herover. Dryp 1 tsk af marinaden fra jordbærrene og læg 2 spsk jordbærflødeskum på

Gentag rækkefølgen - slut med flødeskum.

Lad desserten trække tildækket max. ½ time i køleskabet.

 

Ved serveringen: Pynt med jordbær (evt. halve) og server med lange skeer.

 

Energiindhold pr. portion: 2243 kJ
Energifordeling: Protein: 5%, Kulhydrat: 27%, Fedt: 61%, Alkohol: 7 % 

Fryseegnet: Nej.  Tilberedningstid: 60 min

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.771 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her