1 kg skinkeinderlår i strimler 1x1x3 cm.
2 spsk Maizena hvedemel
1 spsk sukker
¼ tsk salt
½ dl olie
3 spsk revet ingefær
1 spsk knust hvidløg
1 lille hakket løg
2 røde peberfrugter skåret i trekanter
2 gulerødder skåret på skrå i 1 mm tynde skiver
2 dl sukkerærter
1 ½ dl cashew nødder
1 dl ketchup
4 spsk soya
½ tsk salt
2 spsk worchestershire sauce
3 spsk sukker
1 ½ tsk sesamolie
¼ tsk cayenne peber
1 dl hønsebouillon
Bland alle ingredienserne til saucen (ketchup, soya, salt, worchestershire sauce, sukker, olie, cayennepeber og hønsebouillon) og sæt den til side.
Bland Maizena hvedemel, salt og sukker og vend kødstrimlerne heri.
Hæld olien i wokken og varm op.
Steg kødstrimlerne lidt ad gangen til de er lysebrune.
Læg dem på fedtsugende papir eller køkkenrulle.
Gør wokken ren og hæld en smule olie i.
Svits ingefær, løg og hvidløg og tilsæt det brunede kød.
Tilsæt peberfrugter og gulerødder og steg et par minutter.
Tilsæt sukkerærter og saucen.
Kog op og drys med cashewnødder.
Serveres med ris.