Logo

Skindstegt rødfisk og ostesauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skindstegt rødfisk og ostesauce

4 rødfiskefileter med skind (ca. 675 g)
½ liter Karolines Køkken mild ostesauce
½ tsk vindruekerneolie
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
Tilbehør: 1 ¼ kg kartofler

Bønnebundter:
500 g friske haricots verts
1 ½ liter vand
1 ½ tsk groft salt
4 skiver spegeskinke, fx parmaskinke (ca. 50 g)

Skrab fiskeskindet for skæl og fjern eventuelle ben. Skyl fileterne og tør dem.

Del fileterne på tværs og rids dem to gange på skindsiden.

Stil dem tildækket i køleskabet.
 
Bønnebundter: Kom bønnerne i en gryde med kogende vand tilsat salt.

Kog dem ved svag varme og uden låg i ca. 4 min.

Hæld bønnerne til afdrypning i et dørslag og brus dem over med koldt vand. Halver skinkeskiverne på langs.

Saml bønnerne i 8 bundter med hver sin strimmel skinke omkring - kan gøres i god tid.
 
Kom ostesaucen i en lille, tykbundet gryde og bring saucen i kog under omrøring. Hold saucen varm under låg.
 
Pensl imens en grillpande med olie og lad panden blive godt varm.

Grill bønnerne ca. 3 min. - drej dem af og til.

Tag bønnerne af panden og hold dem varme.

Grill rødfiskefileterne på skindsiden i 4-5 min. - pres fileterne mod grillpanden, evt. med en træpalet.

Drys kødsiden med salt og peber.

Tag straks fisken af panden og server den sammen med bønner og ostesauce.
 
Tips: I stedet for Mild OsteSauce kan man bruge Karoline's BearnaiseSauce.
Det er en god idé at få fiskehandleren til at skrabe rødfiskefileterne fri for skæl. Fisken kan spises med skind på. Man kan også anvende laksefilet – her er skindet dog ikke lige så velegnet til at spise. - Ikke fryseegnet

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 2.631 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her