500 g skrællede kartofler
350 g skrællede gulerødder
4 små eller 2 store løg
200 g ærter (gerne frost)
400 g hakket oksekød
1 stor dåse pomatpuré
parmesanost
smør og mælk
lidt vand
salt og peber
Skær gulerødderne ud i passende skiver, flæk dem først hvis de er for store.
Brun kødet, tilsæt salt, peber og tomatpuré.
"steg" det et par minutter i gryden og hæld vand i dåsen fra tomatpuréen og hæld det i.
Kom derefter løg i, lad det varme lidt inden du tilsætter gulerødderne og ærterne og varm det i yderligere 5-10 min alt afhængig af hvor tykke dine gulerødder er skåret ud, de må ikke være HELT færdige.
Kog kartoflererne til de er næsten færdige, og mos dem groft med røremaskinen.
Kom et par skefulde smør i og lidt mælk og pisk det hele til kartoffelmos (det skal være lidt tyndere end når man ellers laver det, da det så er lettere at smøre ud).
Hæld grønsags/kød-massen i et fad og drys med parmesanost.
Smør kartoffelmosen henover og "bag" det i en forvarmet ovn uden låg ved 200°C i ca 30 min, eller indtil det er gyldent.
Serveres med bearnaise sauce og flûtes.
Vil man spare på kalorierne, kan man sagtens undlade saucen, det smager bestemt ikke ringe af den grund.