Logo

Sandwich med flanksteak og tatarsauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sandwich med flanksteak og tatarsauce

 

Tag på cafe hjemme i dit eget køkken. Denne sandwich byder på mørt kød, en lækker tatarsauce og sprød salat. Yes, det' weekend

4 personer. Arbejdstid: 35 min. Stegetid: ca. 12 min.

 

Flanksteak:

1 flanksteak (ca. 500 g)

2 spsk olie

salt og peber

 

Tatarsauce:

75 g cornichoner

1 spsk kapers

1 lille rødløg

8 stilke estragon

4 spsk mayonnaise

1 spsk dijonsennep

2 dl skyr eller cremefraiche

 

Tilbehør:

1 hjertesalat

1 rødløg

2 tomater

4 store sandwichboller

*

 

Brun flanksteaken på begge sider på en varm pande med olie.

Skru ned til lavt blus, og steg kødet i endnu 5 min. på hver side.

Krydr med salt og peber, og lad stegen hvile i 10 min., inden den skæres i tynde skiver.

 

Hak cornichoner, kapers og rødløg fint.

Pluk bladene af estragonen, og hak dem fint.

Rør mayonnaise sammen med sennep og skyr.

Rør cornichoner, kapers, estragon og rødløg i dressingen, og smag til med salt og peber.

 

Snit salaten, skær rødløg og tomater i skiver.

Flæk bollerne, og smør tatarsauce på begge sider.

Læg salat, løg og tomater på underbollen, fordel kødet ovenpå, og læg overbollen på toppen.

 

INFO: Sauce tartare; Tatarsauce er en kold sauce af mayonnaise, æggeblomme og purløg. I moderne madlavning er den dog i almindelighed tilsat persille, hvidvinseddike, kapers, sennep eller finthakket syltede agurker. Tatarsauce ligner remoulade. Den anvendes gerne til paneret mad (fx fish and chips) eller kylling.

Tatarsauce hed førhen også tartarsauce.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.719 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her