1 kg grønne tomater
Forlage:
3 dl kogt koldt vand
3 dl eddike
Sukkerlage:
3 dl forlage
750 g sukker
3 hele nelliker
1 stk hel ingefær (tørret)
5 cm. hel kanel
1 tsk Atamonpulver eller 1 dessertske flydende Atamon
Tomaterne skylles, prikkes tæt og dybt og lægges 6–12 timer i en lage af eddike og vand (forlagen).
De holdes under lagen med et let pres.
Derefter kasseres halvdelen af lagen.
Tomaterne koges sagte i resten af lagen i ca. 5 minutter.
Sukkeret drysses i.
Krydderierne tilsættes.
Tomaterne koges videre endnu 10–15 minutter alt efter størrelsen.
Tomaterne lægges herefter i glas som er skyllet i lidt Atamon.
Lagen koges ind i ca. 15 minutter, til den er jævn.
Atamon tilsættes.
Lagen hældes i glasset, der bindes til med det samme.
Hvis lagen bliver tynd i løbet af 1–2 uger, er det fordi der trækker saft
ud af tomaterne. Problemet løses ved at hælde lagen fra og koge den lidt ind.
Der skal så igen tilsættes ½ tsk Atamonpulver, før den varm hældes over tomaterne.