Logo

Søde tærter "pâte brisée"

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Tærtebund: Tilbered en bund af "pâte brisée" med 2 spsk flormelis og forbag den som beskrevet. Fransk tærtedej "pâte brisée" er en god bund for alle variationer af mandelcreme.
 
Mandelcreme
175 g mandler
3 æg
125 g sukker
½-1 stang vanilje
75 g blødt smør
2 spsk cognac, rom eller kirsch
¾ dl piskefløde
Lidt ribsgele (eller siet marmelade)
 
Smut mandlerne eller brug dem med skal.
Kværn dem fint.
Del æggene og pisk æggeblommerne hvide og glatte med det halve af sukkeret og kornene fra vaniljestangen.
Tilsæt blødt smør, mandler, spiritus og piskefløde og rør det hele sammen.
Pisk hviderne stive med resten af sukkeret og rør en tredjedel af dem i smørmassen.
Fold forsigtigt resten i.
 
Tærtebund, fortsat:
Smør en forbagt sød tærtebund med lidt ribsgele, oran­gemarmelade (siet) eller abrikosmarmelade (siet).
Hæld mandelcremen i og bag kagen midt i ovnen ved 190º i 30-35 minutter. Fjern tærteformen og læg tær­ten på et fad.
Er der brugt en tærtebund med fast bund, finder man et stort fladt grydelåg frem, smør det og lægger det over tærten, vender madam Svendsen og holder på låget med den ene hånd, mens man lægger kagefadet over med den anden og vender det hele en gang til.
Det lyder farligt, men det kan sagtens lade sig gøre.
Tærten kan også anbringes med bunden opad på fadet og overtrækkes med chokoladeglasur som en slags mazarinkage.
 
Creme-variationer:
Udskift mandlerne med valnødder eller hasselnødder.
Tærter kan bages i por­tionsstørrelse eller i visitkagestørrelse.
De kan vendes og overtrækkes med cho­koladeglasur og pyntes efter behag.
 
Fyld-variationer i øvrigt
La ven halv portion mandelcreme og fordel den i den halvbagte bund. Læg afdryppede henkogte pærer på dejen, skåret i skiver på tværs og trukket ud som en harmonika med den brede ende yderst, så de passer i størrelsen.
Eller brug kvarte æbler, vend dem i lidt karamel på panden og stik dem i
dejen.
Fordel evt. også lidt tranebær på dejen mellem æblerne.
Dejen hæver op mellem frugterne.
Den færdige tærte kan evt. pensles med smeltet ribsgele eller siet abrikossyltetøj.
 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.399 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her