Logo

Rugpizza med spinat, mozzarella og chili

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rugpizza med spinat, mozzarella og chili


Rugmelet i pizzadejen gør bunden ekstra sprød og giver mere smag. På toppen lægges friske og lidt stærke marinerede tomater på lige inden servering.

4 personer. Arbejdstid: 30 min. Bagetid: ca. 15 min.

 

#

Dej:

25 g gær

3 dl lunkent vand (35 °C)

1 tsk salt

1 spsk salt

250 rugmel

200 g hvedemel

 

Topping 1:

300 g frisk spinat eller 400 g frossen

1 spsk olie

250 g mozzarella

 

Topping 2:

500 g tomater

1 bundt basilikum

1 rød chili

1 spsk olie

1 spsk balsamico

½ tsk salt

*

 

RØR gæren ud i vandet i en stor skål.

Tilsæt salt, rugmel og det meste af hvedemelet, og ælt dejen.

Tilsæt løbende mere mel, indtil dejen er blød og elastisk og lige akkurat kan slippe fingrene.

Lad dejen hæve tildækket i 45 min.

 

DEL dejen i 2 portioner, rul dem ud til store cirkler, og læg hver på et stykke bagepapir.

 

SKYL spinaten grundigt, og svits den i 1 spsk olie i en stor gryde, til den falder helt sammen, og al væsken er fordampet.

 

RIV mozzarellaen groft.

 

FORDEL spinaten på de to pizzabunde, og drys osten jævnt ud over.

Bag pizzaerne ved 225 °C i ca. 15 min til bunden er gyldenbrun i kanten.

 

VASK tomaterne, og skær dem i terninger.

Skyl basilikumbladene, og hak dem groft.

Rens chilien, og hak den fint.

Bland tomater, basilikum og chili med olie, balsamico og salt.

 

TAG de færdigbagte pizzaer ud af ovnen, drys med tomat-blandingen, og server straks!

 

TIPS: Du kan bruge fuldkornsdurummel eller grahamsmel i stedet for rugmel.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.085 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her