Logo

Roulade af kalvemørbrad og unghanesouffle

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

- med parmaskinke
6 personer

1,4 kg kalvemørbrad
2 stk unghanebryster, ca. 400 g
Salt og peber
Æggeblommer af 3 æg
Æggehvider af 3 æg
½ l fløde
12 store skiver parmaskinke
Små nye gulerødder
6 stk hvidløg
1 ½ kg nye kartofler
1 bdt rosmarin
2 rødløg, fint hakket i tern
4 dl rødvin
6 dl mørk kalvefond
1 pk. koldt smør

Kalvemørbrad rengøres, krydres let med salt og peber og brunes let i smør i en gryde.
Unghanebryster skæres i mindre stykker og blendes med salt og peber, derefter tilsættes æggeblommer og æggehvider og til sidst
blendes fløden i massen.
Parmaskinken lægges ud på husholdningsfilm. Den blendede unghanesouffle smøres ovenpå. Den brunede kalvemørbrad lægges dernæst på og det hele rulles som en pølse.
Rullen lægges på alufolie og bages i ovn ved 185º i først 15 min. Køles af. Derefter 15 min i ovn uden alufolie.

Serveres med små gulerødder, langtidsbagte hvidløg og nye kartofler

Kartoflerne renses og koges med skrællen på. Hvidløg bages i ovn ved 120º i ca. 50 min. Gulerødderne dampes inden de serveres.

Rosmarinsauce
Rødløg og rosmarin svitses i en god klat smør. Rødvin tilsættes og koges ned til det halve. Mørk kalvefond tilsættes og koges ned til en cremet konsistens. Saucen sies og piskes op med ca. 1 pakke smør.

Anretning på fad
Kødet skæres i små medaljoner, og lægges midt på fadet. Gulerødder og hvidløg lægges ud til hver side. Kom kartofler på fadet Saucen serveres til.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.240 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her