Moules aux epinards
2 l rensede muslinger
olivenolie
1 løg, pillet og finthakket
2 fed hvidløg, pillet og knust
1 håndfuld persille, finthakket
1 kg spinat, omhyggeligt skyllet og hakket fint
1 spsk smør
1 spsk hvedemel
½ tsk muskatnød
friskkværnet sort peber
Kog først muslingerne: læg dem i en stor gryde med lidt olivenolie samt løg, hvidløg og persille. Læg tætsluttende låg på, og lad dem koge ved høj varme, mens gryden rystes jævnligt, til de åbner sig (3-5 minutter). Tag skallerne op, si al væden fra, og gem den.
Kog spinaten i ganske lidt olie, til den er mør. Si væden fra og hæld den sammen med muslingevandet. I et ovnfast fad (stort nok til at rumme alle ingredienser, inklusive muslingerne) laves en roux ved at smelte smørret og røre hvedemel og muskatnød i. Lad det koge et minuts tid, hvorefter de tilbageholdte kogevæsker hældes i under grundig omrøring. Fortsæt kogningen til saucen har konsistens som tyk, blank creme, smag til med sort peber, og hæld spinaten og derefter muslingerne i. Stilles i kort tid under grillen i en meget varm ovn, til retten er gylden og boblende.