Almindelig kogning:
5 dl brune ris
9 dl vand
1/8 tsk havsalt
Vask risene og læg dem i en gryde med vandet.
Lad det langsomt komme op til kogepunktet.
Saltet tilsættes, og risene koger i 50 min.
Lad gryden stå og hvile i 5 min., før risene tages ud.
"Høkasse"-kogning:
5 dl brune ris
7,5 dl vand
1/8 tsk havsalt
Gør som ovenfor beskrevet, men lad kun risen koge i 5-10 min.
Herefter tages gryden af blusset, og pakkes grundigt ind i klæde - evt. viskestykker, håndklæder, plaider, o. lign.
Klædet skal sidde stramt og isolerende om gryden, så den høje varme bevares. Gryden henstår nu i fra 50 min. op til flere timer.
Meget praktisk, når man skal lave store retter (man kan koge risen lang tid i forvejen!).
Det er ret let at få et godt resultat på denne måde.
Trykkogning:
5 dl brune ris
7 dl vand
1/8 tsk havsalt
Vask risene og læg dem i en trykkoger med vandet.
Lad det langsomt komme op til kogepunktet uden låg.
Saltet tilsættes, og trykket bringes helt op med låg på.
Trykkog i 25 min. (50 min ?)
Lad gryden stå og hvile i 5 min., før risene tages ud.
Opskriften er udvalgt med relevans for Kinesisk Medicin
.