1 kg oksesmåkød (eller svinesmåkød)
smør
2 løg
1 fed hvidløg
250 g champignoner
1 chili, finthakket
1 dåse bambusskud
salt, peber, karry, paprika
soya
7,5 dl suppe
jævning
løse ris
Kødet skæres i ensartede aflange stykker af et par cm. længde.
Løg, champignon og bambusskud findeles.
Kødet svitses i fedtstoffet i en gryde, men det må ikke blive brunt.
Derefter svitses grønsagerne med.
Krydderier drysses over, og suppen tilsættes.
Retten småsnurrer en halv til trekvart time, jævnes og smages evt.
yderligere til med krydderier.
Kogte, klæbrige ris serveres til.
Til rijstafel kan følgende serveres, anrettet i små skåle:
mangochutney, syltede ingefær, rosiner, syltede løg, oliven, kokosmel,
hakkede hårdkogte æg, ristede jordnødder, æbleterninger,
rødbedeterninger, appelsin- eller mandarinterninger, chilisauce, soya, karry, og en skål grøn salat.