2 peberfrugter
2 løg
2 fed hvidløg
1 stilk blegselleri eller 1 lille stykke knoldselleri
smør eller margarine
1 ds flåede tomater
salt og lidt cayennepeber
600 g fiskefileter - alt kan bruges også lidt skaldyr
4 spsk rasp
1 dl fløde eller mælk
4 æg
Tilbehør: brunet smør
*
Hak peberfrugter, løg, hvidløg og selleri godt sammen og svits det let i 2-3 spsk smør eller margarine.
Tilsæt de godt afdryppede tomater, salt og cayennepeber.
Lad det hele småsnurre nogle minutter.
Rør hele tiden og tilsæt om nødvendigt 1-2 spsk vand.
Lad grønsags blandingen køle af, mens fiskefileterne hakkes meget fint eller køres en gang gennem kødmaskinen.
Udblød raspen i den kogende fløde eller mælk.
Lad også det køle noget af og rør grønsager, fisk og udblødt rasp sammen.
Tilsæt æggeblommerne en ad gangen og vend til sidst de meget stiftpiskede hvider i blandingen.
Fyld den straks i smurt, ildfast skål med lodrette sider - den må kun fyldes ca. ⅔.
Stil retten i en 250°C varm ovn og bag den i ca. 40 minutter - undgå at åbne ovndøren de første 20 minutter af bagetiden.
Server gratinen straks og server brunet smør til.
---------------------------------------------
Retten er så lækker at fiskene synger ...