Logo

Rejer i karry på salatbund

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rejer i karry på salatbund

 

Sprøde grønsager og lækre rejer kombineres med duftende, asiatiske krydderier. Resultatet bliver en madoplevelse for både øje og gane. Hurtigt • Rejer er meget proteinrige og har et ret lavt fedtindhold.

Forberedelse 15 min. + marinering. Tilberedning 10 min. 4 portioner

 

# Råvarer til Rejer i karry på salatbund:

400 g store rejer (pillede)

8 blade af icebergsalat

½ dl hønsebouillon

1 løg (hakket)

1 fed hvidløg (fint hakket)

½-1 spsk karrypasta

250 g sukkerærter

2 spsk friskhakket koriander

eller 2 spsk reven citronskal

og 3 kviste persille (hakket)

*

 

Fremgangsmåde:

1 Læg salatbladene på fire tallerkener, og stil dem til side.

 

2 Opvarm hønsebouillonen i en wok eller en stor stegepande ved god varme.

Damp løg og hvidløg, til det er mørt, ca. 5 min.

Tilsæt karrypastaen.

 

3 Kom rejerne i, og opvarm dem under omrøring ca. 3 min.

Tilsæt sukkerærterne.

Fortsæt med at røre rundt ca. 2 min.

Tag wok' en fra varmen.

 

4 Tilsæt frisk koriander, eller hakket persille og citronskal, og anret den varme ret i portioner på tallerkenerne.

Server straks.

 

Tips & råd


Rejer i karry på salatbund 

Hjemmelavet karrypasta:

Mix ½ dl cayennepeber, ½ dl vand, 2 spsk olie, 2 tsk spidskommen og 2 tsk karry i foodprocessoren. Opbevares mørkt og svalt.

 

Rejer findes i forskellige størrelser. Den mindste sort rejer går under betegnelsen 90 til 120. hvilket vil sige, at der går 90 til 120 rejer på et kilo. Mellemstore rejer går under betegnelsen 70 til 90 og store rejer 50 til 70. De største kan være svære at få fat i. Man kan anvende scampi eller krebsehaler i stedet for.

 

MIKROTIPS

Rejeretten, som er fin at servere til frokost, kan gøres klar op til 24 timer, inden den skal spises.

Dæk med plastfolie, køl af, og varm ved høj effekt i minut i mikroovnen.

 

PR. PORTION: Kalorier 193 = Kilojoule 811

Kulhydrat 10 g Protein 27 g Fedt 5 g (23%) Fibre 4 g

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.346 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her