Logo

Rabarber is - flere gode opskrifter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lækker fedtfattig rabarber is med hvidvin, rabarber is med vanilje, med appelsin, med parfait, med jordbær, med kompot, med lakridt eller med kondenseret mælk ...

Rabarber is fedtfattig
2 dl hvidvin
110 g sukker
2 spsk ribsgelé
500 g rabarberstilke, fintsnittede  
frisk mynte til pynt
—
Kog 2 dl hvidvin med 110 g sukker og 2 spsk ribsgelé i 1-2 minutter.
Kom rabarberstilkene i og lad det koge under låg i 15 minutter.
Lad det køle af og blend herefter rabarbermassen.
Frys det ned. Rør jævnligt under indfrysningen.
Isen serveres i portionsglas pyntet med en kvist frisk mynte.

-o0o-

Madopskrift billede

Rabarber is med appelsin

500 g rabarber

150 g sukker

1 dl appelsinsaft (af 2-3 appelsiner)

2,5 dl piskefløde

—

Skær bladene og den nederste, grove del af stænglerne og skyl rabarberne godt.

Skær stænglerne i 3-4 cm. lange stykker.

Læg dem i et ovnfast fad og drys sukkeret over.

Bag rabarberne helt møre i ovnen ved 200°C i ca. 30 minutter.

Afkøl og mos rabarberne og bland dem med appelsinsaften og den piskede fløde.

Frys blandingen til is - Rør jævnligt under indfrysning.

Server isen i kugler, anrettet med en rabarber-jorbær kompot, tilberedt som rabarberne ovenfor blot med kortere bagetid, så frugten er mør, men bevarer sin struktur.

-o0o-

Madopskrift billede

Rabarber is med vanilje

200 g rabarber
125 g rørsukker
½ stang polynesisk vanilje
1 dl mælk
1 dl fløde
—

Rabarberne snittes fint og blendes, sammen med rørsukker og vaniljekorn, til en flydende konsistens opnås.
Tilsæt, mens blenderen kører, mælk og kaffefløde.
Herefter hældes massen direkte ned i ismaskinen, og køres til en passende konsistens.
-o0o-

Madopskrift billede
Rabarber is med æg

300 g små rabarber
1 dl sukker (og evt ½ dl vand)
3 dl piskefløde
2 æggeblommer
1 spsk sukker

1 tsk vaniljesukker
˜

Rabarberne skæres i mindre stykker og koges med sukker (vand hvis nødvendigt) ved svag varme til de er møre, hvorefter de køles ned.
Æggeblommer, vanilje og 1 spsk sukker røres til en æggesnaps.

Fløden piskes og æggesnapsen vendes i.

De afkølede rabarber vendes i og det hele hældes i en form og fryses.

Rør jævnligt under indfrysning. Kan evt. fryses ned i portionsskåle.

Kan med fordel serveres med en sauce af jordbær el. lignende.

-o0o-

Madopskrift billede

Rabarber is med parfait

Isvafler er ikke kun for børn! Den hjemmelavede bløde parfait med rabarber smager himmelsk i vafler med chokoladeovertræk. (10 stk.)
Rabarberkompot:
250 g rensede rabarber, skåret i 1 cm tykke skiver
100 g sukker
Parfait:
1 bæger pasteuriserede æggehvider, svarer til 1½ æggehvide
4 spsk sukker
1 bæger pasteuriserede æggeblommer, svarer til 2 æggeblommer
2,5 dl piskefløde
Desuden:
200 g mørk chokolade
1 pakke isvafler med 10 stk.
—
A) Rabarberkompot: Kom rabarber og sukker i en gryde, og kog op ved svag varme.

Lad rabarberne simre, til de er møre. Det tager ca. 10 minutter.

Afkøl kompotten. Sæt den eventuelt i køleskab, så den bliver helt kold.

B) Parfait: Pisk æggehviderne stive med 1 spsk. sukker.

Pisk æggeblommerne og 3 spsk. sukker lyst og luftigt.

Pisk fløden til tyk skum.

C) Vend rabarberkompotten med flødeskum og æggesnaps.

Fold til sidst æggehviderne forsigtigt i cremen.

Kom iscremen i en form eller skål, og dæk den til.

Frys i mindst 4 timer - Rør jævnligt under indfrysning.

D) Smelt chokoladen i en skål over vandbad.

Dyp forsigtigt vaflernes kant i chokoladen, og læg dem til tørre på en bagerist.

E) Ved servering: Form parfaiten til kugler, og kom en kugle i hver vaffel. Pynt med resten af den smeltede chokolade.

-o0o-

Madopskrift billede

Rabarber is af rabarberkompot

Rabarberkompot:
500 g rabarber
150 g rørsukker
saften af 1 appelsin
Saften af ½ citron
½ stang vanilje
Is:
4 æggeblommer
75 g flormelis
5 dl piskefløde
½ stang vanilje
150 g rabarberkompot

—
Skær rabarberne i 2 cm stykker.

Bland dem med de øvrige ingredienser og småkog det hel i ca. 30 minutter.

Afkøl rabarber-kompotten bagefter.

Æggeblommer og flormelis piskes cremet, tilsæt vaniljekorn og rabarberkompot.

Pisk fløden stiv og vend den forsigtigt i æggecremen.

Fryses i 4-6 timer - Rør jævnligt under indfrysning..

Tips: Serveres fx med Chokoladetærte eller Fragilité og friske jordbær.

-o0o-

Madopskrift billede

Jordbær-rabarber is

200 g jordbær
200 g rabarber
150 g rørsukker
3 dl minimælk
Korn af 1 stang vanilje
4 pasteuriserede æggeblommer
100 g fromage frais

—
Jordbær og rabarber renses og skæres i mindre stykker.

Kom frugterne i en gryde, og lad dem simre med 100 gram rørsukker i 10-15 min. Afkøl herefter.

Rør vaniljekornene ud i mælken, og varm op til kogepunktet.

Pisk æggeblommerne luftige med resten af rørsukkeret, og bland den varme mælk i.

Varm massen op igen til tæt på kogepunktet - den skal blive lidt tykkere i konsistensen.

Når massen er afkølet, vendes frugt og fromage frais i.

Kør herefter isen i en ismaskine, til den har den rigtige frosne konsistens.

Tips: Laves denne is uden for sæsonen, kan du bruge jordbær-rabarbermarmelade i stedet for frisk frugt. Så skal du springe indkogningsprocessen i opskriften over. Da marmelade er ret sødt, skal der bruges meget lidt rørsukker - evt. bare en smule til at piske æggeblommerne med.

-o0o-

Madopskrift billede

Rabarber is på 1 minut

500 g frosne rabarber stykker eller tern

2 dl iskold letmælk

1 spsk citronsaft

250 g flormelis

—
Hæld rabarberstykkerne op i en blender (evt af flere gange)

Tilsæt iskold mælk, citronsaft og flormelis.

Blend massen til den får en jævn is konsistens

Evt. omrør isen undervejs, hvis den sætter fast under blendningen

Spæd evt. med lidt ekstra mælk, hvis konsistensen skal være mere softice-agtig

Fryses straks i portionsforme til senere fornøjelse.

Tips! Smager super godt med lidt flødeskum og sukkerristede nødder og kan evt. serveres i ganske almindelige vandglas evt med en pind i.

-o0o-

Madopskrift billede

Rabarber is med kompot

300 g rabarber

100 g sukker

Is:

2 æggehvide2, pasteuriseret

4 spsk sukker

2 æggeblommer, pasteuriseret

2,5 dl piskefløde

—
Til kompotten skal rabarberne renses og skyldes og derefter kommes i en gryde med sukkeret.

Kog ved svag varme i 10 minutter til rabarberne er møre. Afkøl kompotten.

Tag en skål og pisk æggehvider og 1 spsk sukker stive.

Pisk dernæst æggeblommer og 3 spsk sukker til en luftig masse.

Til sidst piskes fløden til flødeskum.

Kom rabarberkompotten, flødeskummet og den luftige æggesnaps ned i æggehviderne.

Vend forsigtigt og hæld hele massen ned i en form.

Stil formen i fryseren i 4 timer og rør jævnligt under indfrysningen.

Server i portionsglas eller i nøddeskåle med smeltet chokolade.

-o0o-

Madopskrift billede

Rabarber og lakrids is

Er det højsæson for rabarber, kan de bruges i mange retter for tiden, fx denne friske rabarber is.

400 g rabarber skåret i 2cm stykker

125 g sukker, gerne rørsukker

4 æggeblommer (pasteuriseret hvis du går med livrem)

90 g flormelis

1 tsk vaniljesukker

1 tsk Johan Bülow Rålakrids Pulver

5 dl piskefløde

—
Rabarberstykkerne koges møre sammen med sukkeret til en kompot, 10-15 min.

Kompotten sættes på køl (det kan gøres dagen forinden).

Når isen skal laves, så piskes æggeblommerne grundigt med lakridspulver, vaniljesukker og flormelis.

Den afkølede rabarberkompot vendes forsigtigt i cremen.

Piskefløden piskes til den er stiv og røres ligeledes forsigtigt i cremen.

Ismassen skal nu i fryseren i minimum 6 timer, men gerne længere så er du sikker på den er gennemfrossen og rør jævnligt under indfrysningen (eller brug en ismaskine).

Isen kan serveres med friske frugter, og især kiwi passer godt til. Den kan også serveres til chokoladekage eller naturligvis bare spises som den er.

Madopskrift billedeRaw Liquorice Powder: Råt pulver. Fineste rålakrids dampet, presset og granuleret af persiske lakridsrødder. Kan bruges som sprinkle over hvad som helst i køkkenet - som prikken over i'et. Ingen gluten.

-o0o-

Madopskrift billede

Rabarberis med kondenseret mælk

En sød og sommerlig rabarber is med en svag lyserød farve og skønne vaniljekorn.

250 g rabarber
2 dl vand
½ stang vanilje
1 ds kondenseret mælk
korn fra ½ stang vanilje
3 dl fløde
2 spsk citronsaft
—
Lad rabarberne småkoge med vanilje til de er helt møre (ca 15 min).

Purér med en stavblender til mosen er helt fin. Afkøl.

Alle ingredienser røresnu godt sammen.

Smag til med citronsaft, hvis isen er for sød.
Frys i ismaskine - eller i en form i fryseren, hvor der røres godt igennem ca hver ½ time, indtil cremen er som softice.

Tips: Sød og med en lille smule syre fra rabarber og citron. Konsistensen er cremet og præcis, som is skal være.

-o0o-

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 8.669 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her