2 personer
4 skiver røget laks
1 rødt æble (fx Ingrid Marie)
lidt rucolasalat
½ dl olivenolie eller nøddeolie
1 spsk hvidvinseddike
1 spsk Dijonsennep
1 fed presset hvidløg
salt og friskkværnet peber
ristet brød
Den bløde, sarte smag af røget laks er i godt selskab med sprøde, syrlige æbler og en skarp sennepsdressing. Husk at snitte æblet meget tyndt, det gør hele forskellen. En lynhurtig men elegant forret.
Fjern kernehuset fra æblet og snit det i meget tynde både. Fordel lidt rucolasalat på to tallerkener og læg æblestykkerne taglagt herover. Arranger laksen smukt ved siden af. Pisk en dressing ved først at røre sennep, hvidløg, salt, peber og eddike godt sammen. Tilsæt olien gradvist under omrøring. Hæld dressingen over æblerne og server straks.