Logo

Rødtunge

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rødtunge

Navn: Rødtunge

Engelsk: Lemon sole

Latin: Microstomus kitt

 

Sæson

Hele året
Højsæson: Oktober - november

 

Rødtunge

 

Kendetegn:

Rødtunge er et dyrere og finere alternativ til rødspætten. Rødtungens kød er fast og hvidt og har en anelse sødme i smagen.
Dens skind er glat og marmoreret og varierer i farven fra rødbrun til blodrød. På undersiden varierer den fra hvid til spættet og så mangler den gatpiggen.
Den har et lille hoved med en lille mund og let fremskudte læber.

 

Levested:

Rødtunge lever på 10-250 meters dybde på hård stenet bund eller en grusbund, i modsætning til andre fladfisk som lever på blødere bunde. Da den er den bedste fladfisk til at skifte farve og tilpasse sig bunden, behøver den ikke at grave sig ned.

 

Føde:

Munden er lille og dens foretrukne bytte er børsteorme, men den lever også af bl.a. tanglopper og muslinger

 

Størrelse:

Den kan blive 50-70 cm og veje op til 2,5 kg, men de bliver sjældent større end 40 cm og over 10 år. Mindste fangstmål på rødtunge er 26 cm.

 

Kønsmodning:

Den bliver kønsmoden i 3-6 års alderen. Hannen bliver først kønsmoden. Den gyder i 50-150 meters dybde hen over sommeren.

Fiskeart: Fladfisk (fiskene tilpasser sig omgivelserne og ynglen begynder deres liv som pelagiske fisk, indtil det ene øje begynder at vandre til den anden side og fisken søger ned til bunden og fortsætter livet der)

Ernæring: Mager fisk (0-2 g fedt pr. 100 g fisk)

 

Holdbarhed
Max 48 timer, alt efter fiskens friskhed ved indkøb.
Fisk og skaldyr er letfordærvelige madvarer og bør helst opbevares under 2 °C. Da de fleste køleskabe i husholdningen køler ved højere temperatur - oftest 4-5 °C - bør fisken tilberedes samme dag.
Tilberedt fisk kan forlænge holdbarheden med 2-5 dage.

 

Anvendelse
Rødtungen kan tilberedes hel eller fileteret, og kan koges, dampes og steges. Jeg foretrækker at anvende den blide tilberedningsmetode, dampning, så jeg bevarer mest mulig smag og et flot hvidt udseende. Eller jeg vælger at lave en af mine favoritter:

Rødtunge
Rødtunge ceviche med appelsin og koriander:
#

4 små fileter, skåret i tynde strimler (de skal være helt friske eller have været frosset ned)
saft og skal fra 1 lime
saft fra 1 citron
plukket koriander
juliennestrimler fra 1 appelsin
asparges, hvide i sæson ellers grønne evt dåse/glas

salt, peber og lidt god olie
*

Læg rødtungestrimlerne i en skål og hæld citron- og limesaft, skal og lidt salt og peber over.

Lad stå i ca 10-15 min.

I mellemtiden laves lange julienne strimler af 1 appelsin.
Hvide asparges skrælles og koges i 4 minutter.

Servering: Anret strimlerne på lidt spæde salatblade, kom lidt olie henover.

Pynt med appelsinstrimler og koriander.

Servér den som en forret med godt lyst brød.

 

Frysning
3-6 mdr ved -18 °C.
Fisk og skaldyr skal være friske når de fryses ned.
Fiskekød forringes hurtigt i fryseren og bør ikke lagres længere end de anbefalede tider. Magre fisk bliver tørre og fede fisk bliver harske.

 

Næringsindhold pr. 100g

Energifordeling

Energi

344 kJ

I varen

A.D.T

Protein

17,1 g

85 %

mindst 10 %

Kulhydrat

0 g

0 %

ca. 60 %

Fedt

1,4 g

15 %

højst 30 %

Kostfibre

0 g

 

ca 30 g

Vand

80,2 g

 

 

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 2.756 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her