Logo

Rösti - glutenfri

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Denne kartoffeltærte, der er lavet uden hvedemel og æg er fortrinlig sammen med stegt eller grillet kød.

 
600 g kartofler
1 klat smør
1 spiseskefuld olivenolie
Salt og peber efter behag
 
Kog kartoflerne med skræl i 10 minutter.
Hæld vandet fra og sæt dem til afkøling.
Pil kartoflerne og riv dem på et råkostjern; det er lettest, hvis de er kølet af.
Varm smør og olie i en omeletpande.
Læg de revne kartofler ud på panden i et jævnt lag; skub laget godt sammen. Skru ned på lavt blus, tilsæt salt og peber og lad retten passe sig selv i 10 minutter.
Vend rösti'en så den bliver brun på den anden side.
Læg en tallerken over panden og vend kartoffel tærten ud på den og læg den hurtigt tilbage på panden.
(Tilsæt lidt mere olie, hvis panden ser tør ud).
Bag tærten på den anden side i 10 minutter, del den i 4 lige store portioner og server.
Måske vil du se, at rösti'en falder fra hinanden, men det gør ikke noget; den er lige lækker for det.
 
160 kcal; 3 g protein; 5 g fedt, heraf 2 g mættet; 26 g kulhydrat; 2 g fibre; 29 mg natrium; 8 mg kalcium
 
Variationer af rösti
Man kan også lave rösti'er i portioner i stedet en stor tærte med revne kartofler. Form dem med hænderne og steg dem i rigeligt med olie cirka 5 minutter på hver side.
Krydderier kan tilsættes kartoffelblandingen, men husk det skal være stærke krydderier i små portioner, da det kun er kartoflernes stivelse, der virker som bindemiddel. Nogle få hakkede ansjosfileter i de revne kartofler bliver til en lækker "fiske-tærte". Revet løg eller friskrevet parmesanost løfter også retten og enhver krydderurt giver rösti'en smag.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.023 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her