Logo

Quinoa-grønsags-burger

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Quinoa-grønsags-burger


De grønne burgerbøffer er fyldt med smag, og serveret med en krydret avocadomos som dressing.

4 personer. Arbejdstid: 45 min. Koge/stegetid: 30 min.

 

#

Bøffer:

100 g quinoa

250 g markchampignon

1 squash (250 g revet)

2-3 gulerødder (200 g revet)

½ spsk olie

1 fed hvidløg

1 æg

4 spsk majsstivelse

2 forårsløg

salt og peber

1 spsk olie til stegning

 

Avocadomos:

1 stor avocado

1-2 spsk citronsaft

1 fed hvidløg

lidt frisk chili eller chiliflager

 

Tilbehør:

8 salatblade

1 lille rødløg

4 fuldkornsburgerboller

friske spirer

*

Kog quinoaen efter pakkens anvisning, og dryp den af i en sigte.

 

Rens champignonerne, og skær dem i kvarter.

Vask squash og gulerødder, og riv dem groft.

 

Brun champignonerne på en pande med olie.

Tilsæt knust hvidløg og de revne grønsager, og steg under omrøring i ca. 5 min.

Hæld det i en sigte, og dryp af.

 

Hak den afdryppede grønsagsblanding i en foodprocessor.

Tilsæt quinoa, og kør det sammen med pulse-knappen.

Tilsæt æg og majsstivelse, og krydr med salt og peber.

 

Rens forårsløgene. snit dem fint, og rør dem i farsen.

Sæt farsen i køleskabet i 1 times tid.

 

Del farsen i 8 lige store portioner.

Varm en slip let pande med olie, og læg 4 portioner på panden.

Form dem til flade bøffer med bagsiden af en ske, og steg dem i ca. 5 min. på hver side.

Gentag med resten af farsen.

 

Halver og udsten avocadoen, og mos frugtkødet groft med en gaffel.

Smag til med citronsaft, evt. knust hvidløg, evt. finthakket chili, salt og peber.

 

Rens og tør salatbladene.

Pil rødløget, og skær det i papirtynde skiver.

 

Flæk bollerne, og rist dem.

Anret bøfferne på halve boller med salatblade, avocadomos og rødløg.

Top op med spirer.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 2.308 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her