Logo

Pizza med tun og broccoli

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvis en pizza nogensinde kan være sund, så er denne opskrift nok noget af det tætteste man kommer på det. Pizzaen laves blandt andet med tun, broccoli og peberfrugt. Perfekt til aftensmad. Server med salat.

 

 

 

2 løg i strimler
1 peberfrugt i strimler
1 dåse flåede, hakkede tomater
hvidløg
1 dåse tun i vand
½ buket broccoli
Salt
oregano

½ pk. gær (25 g)
2 dl vand
1 nip salt
1 spsk olie
51/2 - 6 dl hvedemel
Revet mozzarellaost efter smag
*

 

Pizzadej:
Gær og lunkent vand blandes sammen, tilsættes salt og olie, melet blandes i under omrøring, æltes godt, hæver ½ time.

Fyld:
Løg og peberfrugt svitses til løget klarer, tilsættes hvidløg og tomat, snurrer sagte i tyve minutter, smages til med salt og oregano. Afkøles (fyld fx. køkkenvasken med koldt vand og stil gryden derned).

Broccolien pilles/skæres ud i småbitte buketter og dampes et øjeblik i letsaltet vand, drypper af i en sigte. Vandet hældes fra dåsetunen. Når tomatsaucen er kølet af, blandes broccoli og tunstykker i med let hånd. Ikke noget med at smatte det for meget rundt, tun og grønt skal bare lige dækkes af tomat for ikke at blive for tørt i ovnen.

Dejen slås ned, rulles tyndt ud til en stor, cirkulær form, der passer til en bageplade.

Fyldet fordeles så jævn som muligt på dejen, ost og evt. ekstra oregano drysses over, og hele herligheden efterhæver 20 minutter.

Bages ved 200°C i 20-25 minutter, til osten er smeltet og pletvis lysebrun. Spises med en ordentlig skudefuld salat til, smager også dejligt dagen efter i lunken tilstand.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.863 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her