Logo

Peberstegte medaljoner med mango-agurkesalat og myntedip

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Peberstegte medaljoner med mango-agurkesalat og myntedip


De pebrede mørbradbøffer serveres med en frisk salat og en kold sauce rørt af græsk yoghurt.

2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid:,30 min. Stegetid: 10 min.

 

#

300 g afpudset svinemørbrad

1 spsk syltede grønne peberkorn

15 g smør eller 1 spsk olie

 

Salat:

½ moden mango

½ agurk

½ rødløg

1 spsk citronsaft

1 tsk rørsukker

salt og peber

 

Dip:

1½ dl græsk yoghurt

1 bundt frisk mynte

salt og peber

 

Tilbehør: naanbrød, pitabrød eller kogte ris

*

 

SKÆR mørbraden i 4 tykke skiver og krydr dem med salt og knuste/mosede grønne peberkorn.

 

SKRÆL mangoen, skær frugtkødet fra stenen, og skær det i , skiver eller terninger.

 

VASK agurken, halver den på langs, og skrab kernerne ud med en teske.

Skær' agurken i skiver eller terninger.

 

PIL rødløget, og skær det i papirtynde skiver.

Bland mango, agurk og rødløg med citronsaft, og smag til med rørsukker, salt og peber.

 

RØR yoghurten, cremet, og smag til med finthakkede mynteblade, salt og peber.

 

BRUN bøfferne på en varm i pande med smør eller olie.

Skru lidt ned, og steg dem i 3-4 min. på hver side,

 

SERVER bøfferne med salat, dip og tilbehør.

 

TIPS: Du kan erstatte de syltede grønne peberkorn med 1 tsk groft knust sort peber.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.770 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her