Logo

Ovnstegt laks med mandelkartofler og avocadocreme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

2 personer

1 lille laks (frost)
50 g smør
1 bdt dild (+ evt. andre krydderurter)
salt og peber
ca. 700 g kogte og pillede aspargeskartofler
25 g smør
½ dl mandelflager
2 modne avocadoer
1 lille bæger cremefraiche 18%
citronsaft
salt og peber

Ofte kan man købe frosne, importerede laks på tilbud i supermarkedet, og hvis man laver den i stegepose som her, undgår man, at den bliver tør. Men kig altid til fisken flere gange under tilberedningstiden. Når kødet lige netop er fast, hives den omgående ud. Skal du have gæster, så kog og pil kartoflerne i forvejen og lav avocadocremen færdig. Så har du fred til at hygge dig i stedet.

Fisken tøes op, gåes efter og skylles. Tør den af med køkkenrulle og gnid den ud- og indvendigt med groft salt. Kom dildkviste, kværnet peber og tern af koldt smør i bugen. Læg fisken i en stegepose og luk for den. Lav et hul forovejen til dampen. Bag fisken i en 200ºC varm ovn i ca. 20 minutter. Tilberedningstiden afhænger naturligvis meget af størrelsen, så gør dig til en regel at checke fisken hvert 5. minut efter 15 minutter.
Smelt smørret i en gryde og brun de kogte og pillede aspargeskartofler til de er ensartet gyldne. De sidste par minutter kommes mandelflager ved. Kartoflerne serveres varme.
Skræl og udsten avocadoerne og blend kødet med citronsaft til det er helt jævnt. Rør mosen sammen med cremefraiche og smag til med salt og peber. Den kolde sauce serveres til fisken sammen med mandelkartoflerne.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.277 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her