1 hel kylling
Marinade af:
25 gram smør
1 spsk karrypulver
½ dl mørk rom
4 spsk rå rørsukker
1 ananas
2 dl ananasjuice
3 spsk friskpresset limesaft
1 tsk ingefær fintrevet
1 spsk havsalt
1 tsk grøn chili finthakket
Marinade: Smør varmes i en gryde, indtil det bruser op, tilsæt karry og
kog nogle få sekunder.
Bland rom og rå rørsukker sammen i en skål og hæld det i gryden.
Sæt ild til væsken og flamber.
Tag gryden af varmen.
Skræl ananasen med en kniv og blend den i en foodprocessor eller
blender (spæd eventuelt med lidt vand).
Tilsæt 2 dl frisk ananasjuice og kom resten af ingredienserne i gryden.
Rør godt rundt og stil marinaden til afkøling.
Bind kyllingen op og kom den i et fad.
Hæld den afkølede marinade over.
Bag den i 15 minutter i en 250ºC varm ovn.
Skru temperaturen ned til 200ºC.
Overhæld kyllingen med marinaden igen og steg den i yderligere 45-50
minutter.
Sluk for ovnen og åbn ovndøren.
Lad kyllingen trække i ovnen i 15 min. alt imens kødsaften fordeler sig.
Server kyllingen med kogte ris og en grøn salat til.
Tips: Holder man af rom, kan mængden sagtens øges. Som alternativ, og
hvis tiden er knap, skæres kyllingen ud i stykker og steges i marinaden
på under en halv time.