# Ingredienser
600 gram revet ost - ½ Emmentaler og ½ Gruyere
4 dl hvidvin (Fendant)
2 tsk Maizenamel
2 små glas Kirsch
peber
lidt revet muskatnød
1 fed hvidløg
* Sådan gør du:
Fonduegryden smøres med 1 fed hvidløg, stilles på kogepladen og hvidvinen hældes i.
Langsomt og under omrøring tilsættes den revne ost.
Der røres videre til osten er smeltet.
Kirsch og Maizenamel røres sammen og tilsættes under omrøring.
Til sidst tilsættes peber og muskatnød.
Fonduegryden stilles på rechaud'en på bordet og skal hele tiden småkage.
Franskbrød skæres i terninger (ikke alt for små) og dyppes i ostefonduen.
Hertil drikkes Fendant og Kirsch. Er man meget glad for Kirsch og har fri dagen efter, kan brødet først dyppes i glasset med Kirsch og derefter op i osten!
Ovennævnte er den originale ostefondue. I kanton Wallis tilsætter man ofte flåede friske tomater i små skiver, der giver ostefonduen en let og frisk smag.