Start dagen godt, hold energien højt i løbet af dagen eller
slut af med denne nemme omelet: den er god både til morgen, frokost og aften.
En nem opskrift på en lækker omelet med dejligt fyld af avocado, krydderurter
og lidt dryp af citron.
Til 1 person. Tilberedningstid:
25 minutter. Stegetid: 10 minutter. Ikke fryseegnet
#
1 æg
1 dl skummetmælk
salt og peber
krydderurter
1 æggehvide
1 tsk fedtstof
salatblade
½ avocado
citronsaft
*
Del ægget og pisk
blommen sammen med mælk, salt og peber.
Skyl, slyng og hak
krydderurterne og rør i æg og mælk.
Pisk herefter de to
æggehvider helt stive og vend i æggeblandingen.
Steg nu æggemassen i
varmt fedtstof ved svag varme, til den har sat sig.
Glid omeletten over
på en tallerken.
Skyl og slyng
salatbladene.
Pil skallen af
avokadoen, skær i skiver og læg på den ene halvdel af omeletten sammen med
salatblade.
Dryp lidt citronsaft
over omeletfyldet.
Fold den anden del
af omeletten ind over fyldet.
Tips: Dryp eventuelt
lidt Tabasco hen over omeletfyldet, før omeletten foldes sammen.
Kalorier: 233 kcal.
Protein 15 g (26%) Kulhydrat 9 g (18%) Fedt 14 g (56%) Kostfibre 3 g.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin