Logo

Oksetykstegsfilet og Romainesalat med kastanjer...

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

rødvinskogte skalotteløg og buttedejsstang med rodfrugter

2 kg dansk oksetykstegsfilét
1 spsk olie

Romainesalat med kastanjer:
250 g kastanjer
½ kg groft køkkensalt
2 æbler
6 stilke blegselleri
1 romainesalat
2 spsk eddike
2 spsk valnøddeolie eller anden olie
2 spsk hakket purløg

Rødvinskogte skalotteløg:
1 kg skalotteløg
100 g smør
4 kviste frisk timian
2 spsk sukker
2 dl rødvin

Grønsager i butterdej:
2 plader butterdej
1 kg kartofler
2 pastinakker eller persillerødder
2 gulerødder
500 g hytteost
2 bdt frisk basilikum
2 æg
25 g mandelflager (evt.)

Stegning af oksetykstegsfilét:
Tænd ovnen på 250°C og lad den blive varm.
Sæt stegen i et smurt, ovnfast fad, som passer i størrelse til stegen. Sæt fadet i ovnen og brun oksetykstegsfiléten i 10-15 minutter.
Krydr så stegen med salt og peber og skru ned for ovntemperaturen til
180°C. Kom evt. lidt vand i fadet.
Sæt et stegetermometer fra siden ind i midten af stegen.
Centrumtemperaturen skal være 55-60°C for rødt/rosastegt kød,
60-65°C for svagt rosa og 65-68°C for gennemstegt kød.
Det tager ca. 1 time.
Stegen skæres for på tværs af kødfibrene(den behøver ikke at hvile), stegefedtet kasseres.

Romainesalat med kastanjer:
Vask og tør kastanjerne.
Skær et kryds i den spidse ende af kastanjerne med en lille skarp kniv eller med en kastanjeklipper.
Fyld et lille, ovnfast fad med groft køkkensalt og sæt kastanjerne i
saltet med krydset opad.
Sæt så fadet i ovnen ved 180°C i ca. 45 minutter til kastanjerne føles møre, når man stikker i dem.
Pil skallen af kastanjerne, den fjernes lettes mens de endnu er lune.
Kærnehuset fjernes fra æblerne, som skæres i tynde både.
Snit blegsellerien i tynde skiver.
Bland æblebåde og selleriskiver i en skål sammen med stykker af romainesalat.
Hæld eddike og olie over og pynt med finthakket purløg og de bagte, pillede kastanjer.
Krydr med salt og peber.

Rødvinskogte skalotteløg:
Pil skalotteløgene og steg dem gyldne i halvdelen af smørret.
Tilsæt blade af timiankvistene og sukker.
Hæld så rødvin og 1 dl vand i gryden og lad løgene koge møre ca. 15 min.
Så kommes resten af smørret i, og der smages til med salt og peber.

Grønsager i butterdej:
Skræl kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand i ca. 20 minutter
og skær dem i tynde skiver på ca. 2 mm.
Skræl så pastinakker og gulerødder og skær dem i tynde skiver på 2 mm
Bring en gryde med letsaltet vand i kog og kog grønsagerne i 5 min.
Tag dem op med en hulske og dup dem tørre i et rent viskestykke.
Rul de to butterdejsplader ud så de hver for sig fylder 20x25 cm og er 2 mm tykke.
Læg dem på bagepapir på en bageplade.
Bland de forkogte grønsagsskiver med hytteost og finthakket basilikum i en skål.
Fordel så blandingen på midten af de to stykker butterdej.
Krydr med salt og peber.
Pensl kanten på butterdejen med sammenpisket æg.
Luk dejen sammen om grønsagsblandingen og tryk kanterne med en gaffel.
Pensl pakkerne ovenpå og drys evt. med mandelflager.
Når stegen tages ud af ovnen, sættes ovnen på 230°C.
Vent til den er varmet op til temperaturen og stil så butterdejs-stængerne i ovnen i 15-20 minutter til de er færdigbagte og gyldne.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.347 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her