Logo

Oksesteg i rødvin

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Molto italiano, molto buono - for 4-6

2 fed hvidløg
1 kg oksekød (fx fra tyksteg, klump - spørg evt. slagteren)
2 stængler bladselleri
2 gulerødder
1 løg
3 spsk olivenolie
2-3 spsk smør
salt, friskkværnet peber
3 ¾ dl tør rødvin
2 kryddernelliker
1 laurbærblad
1 dåse flåede tomater (400 g)
¼ l kødbouillon
frisk revet muskatnød

Pil hvidløgene og snit dem fint.
Rids kødet med en spids kniv forskellige steder og stik hvidløget i.
Skyl bladsellerien og skær alt det visne væk.
Gulerødder og løg skrælles.
Alt skæres i terninger.
Stil en stor gryde på komfuret, lad olivenolien blive varm i den.
Tilsæt smør og lad det smelte i den varme olie.
Brun kødet på alle sider.
Når kødet er brunet over det hele, steges alle fintskårne grønsager i stegefedtet. Krydr med salt og peber, hæld rødvin over og lad det koge kraftigt op.
Kryddernelliker og laurbærblad kommes i gryden.
Tomaterne fra dåsen hakkes groft, hældes med sin saft i gryden.
Nu tilsættes bouillonen, der krydres med muskat, på med låget og nu er der pause de næste 3 timer!
Stegen skal have lov at stå i ro og stege ved svag varme.
Før servering tages stegen op af panden, og saucen sigtes gennem en trådsigte eller hvis det skal være helt professionelt - gennem en spidssigte.
Hvis man foretrækker saucen med små stykker grønsager, kan man naturligvis spare sig anstrengelsen med at sigte dem.
Under alle omstændigheder skal saucen koges op endnu en gang og smages til med salt og peber.
Server med polenta (det skal bare tilberedes, som der står på pakken) og kraftig rødvin fra Italien
kj pr. portion: 1700

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.291 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
21414-06-2011 10:37:02 Adam
Super lækker opskrift! Jeg skal måske lave oksesteg i rødvin her i ferien. Mvh Adam

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her