Dette er en traditionel malaysisk ret som tilberedes på
mindre end 1 time, men som alligevel får originalgrydens fyldighed. Familiefavorit.
• Fedtindholdet i denne ret er relativt lavt • Ris er en god
niacinkilde.
Forberedelse 10 min. Tilberedning 45 min. 6 Portioner
# Råvarer til Oksecurry fra Malaysia
1 kg oksekød i tern
1 løg
2 spsk smør eller margarine
2 fed hvidløg
1 tsk stødt ingefær
1 dåse Mussaman karrysauce (285 ml)
2½ dl vand
TIL RISENE:
2½ dl langkornede ris
1 løg
6 dl hønsebouillon
* Fremgangsmåde:
1 Afpuds kødet og lad det få stuetemperatur.
Pil og hak løget.
Smelt fedtstoffet i en stor stegegryde.
Svits løg og kød hurtig, til kødet er smukt brunt på alle
sider.
2 Pil og finhak hvidløgene og kom dem i sammen med ingefær,
karrysauce og 2 li dl vand.
3 Læg låg på, bring i kog og lad det simre ca. 40 min, eller
til kødet er mørt og saucen er jævn. Rør rundt nu og da.
4 Hak det andet løg, og kom det sammen med ris og bouillon i
en gryde.
Bring i kog, skru ned og lad det koge under låg ca. 20 min,
eller til al væske er kogt ind.
Lad risene stå 5 min. under låg inden de serveres til gryden.
Tips & råd
Egen Mussaman karrysauce:
mix 1 spsk fiskefond, 1 løg, 2 fed hvidløg, 1 grøn
(udkernet) chilifrugt og 1 tsk paprika.
Hak løg: del først løget på langs. Snit det dybt.
Skær så vandret med 2-3 snit.
Skær nu tværs over og du får lige store tern.
FRYSNING: Hæld en rest currygryde i fryseboxe.
Lad retten blive helt kold inden låget sættes på. Frys op
til 3 mdr.
PR. PORTION: Energi: Kcal 454 = kJ 1906
Kulhydrat 35 g Protein 38 g Fedt 18 g (36%) Fibre 1 g