Logo

Svinekoteletter i fad med ris og salat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Svinekoteletter i fad med ris og salat

 

Dertil serveres et lækkert flute med sesam og nigellafrø.

 

Dette er mad, som dine forældre garanteret har fået som børn. Her er der dog skruet lidt op for det grønne i forhold til i gamle dage. Spis koteletterne med kogte ris og noget grønt, fx Bønnesalat med spinat og sesam.

 

# Ingredienser:

Koteletter og grønsager:

4 svinekoteletter (500-600 g)
2 spsk olie
salt og peber
500 g champignon
1 squash

Tilbehør:

kogte løse ris
salat fx bønnesalat

 

Sauce:

1 løg
1 fed hvidløg
3 små gulerødder
olie
2 dåser hakkede tomater á 400 g
2½ dl fløde eller mælk
3 stilke frisk timian
salt og peber

*

 

Koteletter og grønsager:

Varm en stor pande op og kom olie på.

Brun koteletterne grundigt på hver side, så de får farve.

Krydr dem med salt og peber.

Tag koteletterne af panden og sæt dem til side.

 

Skær bunden af champignonerne og skyl dem for jord.

Skær champignoner og squash i skiver og rist dem på den varme pande – gerne hver for sig, så de får plads til at få lidt farve.

Tag dem af panden, krydr dem med salt og peber og sæt dem til side.

Tænd ovnen på 200 °C.

 

Sauce:

Pil og hak løg og hvidløg fint.

Skrub eller skræl guleroden og riv den groft på et rivejern..

Kom lidt mere olie på stegepanden og steg grønsagerne let i et par minutter. De skal ikke få farve.

Hæld de hakkede tomater ved og lad det hele småkoge i et par minutter.

Tilsæt fløde eller mælk og lad saucen småkoge videre i 6-8 minutter på panden.

Smag saucen til med salt, peber og rigeligt frisk timian.

 

Servering:

Fordel koteletter, squash og champignoner i et ovnfast fad.

Hæld saucen over og sæt fadet i den varme ovn i ca. 20 minutter.

 

Kog imens risene (se vejl. på posen) og lav salaten (se opskrift på Bønnesalat).

Server koteletterne i fadet sammen med ris og salat.

 

Tips: Du kan sagtens lave retten lidt hurtigere ved at lave saucen, samtidig med at du bruner kød og grønt.

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.189 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her