1 ¼ kg oksebov
1 spsk umodne peberkorn (poivre vert de Madagaskar)
50 g smør/margarine
salt
1 dl vand
1 dl cremefraiche
meljævning
evt. kulør
Hak peberkornene. Vend kødstykket i peberkornene og tryk dem i kødet.
Smelt fedtstoffet gyldent og brun kødstykkerne heri på alle sider.
Hæld vand ved og tilsæt salt. Læg låg på og lad kødet snurre mørt ca. 1 ½ time.
Vend kødet, når halvdelen af stegetiden er gået.
Tag det færdigstegt kød op og hold det varmt.
Tilsæt cremefraiche til stegeskyen og bring det i kog.
Jævn skyen let og giv den evt. et par dråber kulør. saucen skal være ret lys.
Skær kødet fra benet og skær det i skiver.
Server kødet med saucen og små pillede kartofler.