Logo

Nytårstorsk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nytårstorsk

 

Vil du fejre årets sidste aften helt traditionelt, så følg blot vores anvisninger på den perfekte nytårstorsk. Godt nytår!

4 personer. Arbejdstid: 1½ time. Koge/stegetid: 30 min.

 

#

4 tykke skiver torsk med skind og ben (1200-1500 g)

2 litervand

2 spsk salt

10 sorte peberkorn

2-3 laurbærblade

1 spsk eddike

1 skalotteløg

 

Tilbehør:

¾-1 kg små aspargeskartofler

150 g baconterninger

2-3 forårsløg (eller 1 lille rødløg)

2-3 hårdkogte æg

100 g syltede rødbeder

1 stykke hel peberrod

1 bundt persille

4-8 citronbåde

 

Sauce:

25 g smør

2 spsk hvedemel

4 dl mælk (evt. ½ mælk og ½ fiskefond)

1-2 spsk grov fiskesennep

muskatnød

salt og peber

*

 

Nytårstorsk

1. Begynd med alt tilbehøret:

Kog og pil kartoflerne hold dem varme under låg eller varm dem i lidt kogende vand tilsat en klat smør.

Steg baconterningerne gyldne og sprøde, og dryp dem af på køkkenrulle.

Rens forårsløgene, og snit dem fint (rødløg hakkes fint).

Pil æggene, og hak dem groft.

Dup rødbederne af på køkkenrulle, og skær dem i små terninger.

Skræl peberroden, og skrab den i flager eller riv den.

Skyl og hak persillen.

Anret tilbehøret i små skåle eller på et aflangt fad.

 

Nytårstorsk

2. Lav saucen: Smelt smør i en gryde, rør melet i, og bag det igennem under omrøring.

Rør mælken i lidt ad gangen, og kog saucen igennem i mindst 5 min.

Smag til med revet muskatnød, salt og peber.

Rør sennep i saucen umiddelbart før servering den skal ikke koge med senneppen.

 

Nytårstorsk

3. Sæt en gryde vand over at koge, og tilsæt salt, krydderier, eddike og det pillede skalotteløg.

Læg torskestykkerne i den simrende kogelage, og lad det akkurat nå kogepunktet igen.

Tag gryden af blusset, læg låg på, og lad fisken trække i lagen i 12-15 min.

Fisken er færdig, når kødet er hvidt og akkurat slipper benene.

Tag forsigtigt torskestykkerne op med en hulske, dup dem af på køkkenrulle, og anret dem på varme tallerkener eller et varmt fad.

Pynt med lidt sauce og persille, og server med alt tilbehøret.

 

TIPS: Du kan udvide tilbehøret med smeltet smør og kapers.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 3.730 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her