Logo

Nemme falafler med agurkesalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nemme falafler med agurkesalat

 

Falafler er nemmere at lave, end man skulle tro. I denne udgave skal du ikke engang forme falaflerne, men bare skære farsen ud til bjælker inden stegning. Grønt og godt til 4 personer.

Arbejdstid: 30 min. Udblødning: mindst 10 timer (og gerne natten over) Stegetid: 3 x ca 5 min.

 

#

Falafler:

150 g tørrede kikærter

1 lille løg

2 fed hvidløg

2 bundt persille

1 bundt frisk koriander (eller dild)

2 tsk stødt spidskommen

2 tsk stødt koriander

¼ tsk cayennepeber

1 tsk salt

¼ tsk bagepulver

2 spsk hvedemel

¾ liter smagsneutral olie til stegning

 

Agurkesalat:

1 agurk

2 dl græsk yoghurt

2 fed hvidløg

salt og peber

 

Tilbehør:

4-6 pitabrød

1 salathoved

chilisauce

*

 

Læg kikærterne i blød i en stor skål koldt vand i minimum 10 timer i køleskabet.

 

Hæld udblødningsvandet fra, og blend kikærterne i en foodprocessor sammen med grofthakket løg, hvidløg, krydderurter, krydderier, salt, bagepulver og mel, til massen er ensartet og sammenhængende.

 

Klap kikærtedejen ud på et skærebræt til en firkant i 2 cm's tykkelse.

Skær forsigtigt firkanten over på midten, og skær den i ca. 14 tykke bjælker på den anden led.

 

Hæld olien i en gryde med høje kanter, og varm den op til 175 °C - se TIPS.

Brug en kniv til at skubbe falafel-stængerne forsigtigt ned i den varme olie.

Steg 4-5 falafler ad gangen, til de er gyldenbrune på alle sider.

Dryp dem af på et stykke køkkenrulle.

 

Skær agurken igennem på langs, og skrab kernerne ud.

Skær agurken i halvtykke skiver på skrå.

Rør yoghurten med presset hvidløg, og smag til med salt og peber.

Vend agurkerne i yoghurten.

 

Varm pitabrødene, og skyl salaten.

Server falaflerne med salat, pitabrød, agurkesalat og chilisauce til dem, der kan lide det stærkt.

 

TIPS: Hvis olien bliver for varm, bliver falaflerne hurtigt brune uden at være helt færdige indeni. Olien er passende varm, 175 °C, når en terning brød bliver gyldenbrun på ca 40 sekunder.


Læs om falafler her

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 2.310 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her