Denne delikate dessert har en basis på yoghurt og frisk
mango. Den er en perfekt afslutning på en kraftigere middag • Mango indeholder
masser af karotin og fibre • Yoghurt er en god kalciumkilde.
Forberedelse 15 min. Frysning 7-8 timer. 8 Personer
# Råvarer til Mangois:
3 spsk honning
3 spsk sukker
20 g usaltet smør eller margarine
5 dl letmælks-yoghurt
2½ dl piskefløde
2½ dl mangopuré
1 mangofrugt, i tern
GARNERING:
1 mangofrugt, i skiver
mynteblade
*
Fremgangsmåde:
1 Bland honning, sukker og fedtstof i en gryde.
Smelt ved svag varme under omrøring, til fedtstoffet er
smeltet og sukkeret er opløst.
Lad det køle af
2 Bland yoghurt, pisket fløde, mangopure og den kolde
honningblanding i en skål.
Bland godt.
Hæld blandingen i en 1-liters fryseegnet skål med låg og
frys til isen er tyk, 1-2 timer.
3 Rør isen ned fra kanten og ind mod midten med en gaffel.
Tilsæt tern af mango og rør godt rundt.
Dæk til og frys til isen er fast i konsistensen, ca. 6
timer.
4 Garner mangoisen med skivet mango og mynteblade.
Tips & råd
Frys isen i en lav, rund og frysesikker skål.
Hvis skålen ikke har et tilhørende låg så anvend plast-
eller alufolie i stedet.
Anvend en isske, når du skal lave kugler af isen.
Dyp skeen i varmt vand inden den skal anvendes, så er det
lettere at lave glatte kugler.
Variation: I stedet for mango er det godt at anvende papaya
eller konserverede abrikoser. Eller prøv at blande 1½ dl æblemos og 1 tsk kanel
i.
Du kan også tilsætte 50 g ristede og hakkede hasselnødder
sammen med mangoen, for at få ekstra smag på isen.
PR. PORTION: Energi: Kcal 219 = kJ 920
Kulhydrat 18 g Protein 3 g Fedt 15 g (62%) Fibre 1 g