Logo

Majssuppe med rejer og bøf med hvidløgssmør

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Majssuppe med rejer og bøf med hvidløgssmør

 

Majssuppen er fyldt med rejer og krydderier og er velegnet som forret. Hovedretten er en elsket klassiker, nemlig en god bøf med salat.

 

Chilikrydret majssuppe med rejer

Arbejdstid: 30 min. Stege/kogetid: 30 min. Fryseegnet. 4 personer

#

Majssuppe:

1 løg

2 stængler bladselleri

25 g smør

3-4 kviste timian (eller 1 tsk tørret)

1 tsk stødt chili

400 g majskerner (se Tips)

7½ dl mælk

2 tsk groft salt

friskkværnet peber

 

Tilbehør:

200 g pillede rejer brøndkarse

evt. brød

*

 

PIL løget, og snit det fint.

Rens bladselleristænglerne, og skær dem i små stykker.

 

STEG løg og bladselleri klare i en gryde med smør.

Tilsæt skyllede timianblade, chili og majskerner.

 

HÆLD mælken i gryden, og kog suppen i ca. 15 min.

Blend suppen til den er helt jævn og glat.

Smag suppen til med salt, peber og chili.

Spæd evt. med vand, hvis suppen er for tyk.

 

SERVER den rygende varme suppe med rejer, brøndkarse og evt. brød.

 

TIPS: Du kan skære kernerne af et par friske majskolberr eller bruge frosne majskerner.

 

 

Bøf med hvidløgssmør og bagte kartofler

Arbejdstid: 40 min. Stege/bagetid: ca. 40 min. 4 personer

 

#

4 oksebøffer (fx oksetyksteg)

15 g smør

1 spsk olie

salt og friskkværnet peber

1 kg små kartofler

2 spsk olie

 

Hvidløgssmør:

100 g smør

2-3 fed hvidløg

4-5 spsk persille

 

Salat:

grøn salat

tomater

agurk

forårsløg olie/eddike-dressing

*

 

KARTOFLER: Skrub kartoflerne rene, og vend dem sammen med olie på en bageplade med bagepapir.

Sæt den i midten af en 225 °C varm ovn, og bag i ca. 40 min., til kartoflerne er møre.

 

RØR blødt smør sammen med knust hvidløg og hakket persille.

Form en lille rulle, og pak den i madpapir.

Læg den i køleskabet, og lad den blive fast.

Skær den i skiver på ca. 2 cm.

 

BØFFER: Dup kødet tørt med køkkenrulle.

Varm smør og olie på en pande, og brun kødet på begge sider ved god varme.

Krydr med salt og peber.

Skru ned til middelvarme, og steg i ca. 3 min. på hver side, til bøfferne er røde eller rosa (efter ønske).

 

SERVER bøfferne med hvidløgssmør, kartofler og blandet salat.

Majssuppe med rejer og bøf med hvidløgssmør

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 3.181 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her