Søde majskolber med blade, der steges på grillen bliver virkeligt møre, fordi de nærmest bliver dampet i deres egne safter. Fidusen er at lægge dem i blød i koldt vand i mindst en time i forvejen, så der ikke går ild i bladene under stegningen. De er skønne!
Til 4-6 personer
4-6 kolber søde majs med blade
175 g smør
4 tsk chiliolie (eller mere, hvis du tør)
4 finthakkede grønne chilier, renset for kerner
4 forårs løg, uden rod og skåret i tynde skiver
2 tsk citron- eller limesaft
salt og friskkværnet sort peber
Læg majskolberne i blød i koldt vand i mindst en time.
Fjern majskolberne fra vandet, lad vandet dryppe af og grill dem over mellemvarme kul i 30 minutter, idet du vender dem nu og da.
Kom samtidig smørret på en pande over svag varme, indtil det er smeltet.
Fjern eventuelt skum fra overfladen med en ske og hæld så det klare smør over i en skål, idet den mælkehvide væske lades tilbage.
Lige før majskolberne er færdige, varmes chiliolien i en lille ren pande, tilføj de grønne chilier og steg dem i 1 minut.
Fjern panden fra varmen og tilføj det klarede smør, forårsløg, citronsaft og rigeligt med krydderi.
Træk de brunede blade af ydersiden af majskolberne, flyt kolberne over på nogle tallerkner og hæld den varme dressing over.
Spis dem med rigeligt sprødt brød til at opsuge alle safterne.