Logo

Mørbrad Normandie og Provencespid

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mørbrad Normandie og Provencespid

 

Kød og grønsager på spid; Spidstegning går hurtigt og det er festlig mad både til hverdag og gæster. Her bringes 2 dejlige opskrifter med svinemørbrad, men prøv selv nye kombinationer.

Mørbrad egner sig godt til spidstegning. Det bliver ikke så tørt.

 

Mørbrad Normandie

Til 4 personer Marineringstid: 2 timer Tilberedningstid: ½ time

#

1 mørbrad

2 syrlige æbler

2 løg

 

Marinade:

1 dl olie

2 spsk æbleeddike eller citronsaft

2 spsk Calvados eller cognac

peber fra kværn hvidløgssalt

*

 

1. Puds mørbraden af og skær den i tykke skiver.

Hvis skiverne er meget store, kan de deles en gang på tværs.

 

2. Skræl æblerne og skær dem over.

Fjern kernehuset og skær dem i kvarte eller både.

Pil løgene og skær dem i kvarte.

 

3. Læg kød, æbler og løg i en skål.

Pisk marinaden sammen og hæld den over.

Lad det stå i køleskabet ca. 2 timer tildækket.

 

4. Sæt kød, æbler og løg skiftevis på lange spid, der pensles med marinaden.

Steg dem på den varme grill 8-10 min. Vend dem ofte.

 

5. Serveres varme med en stor skål grøn salat til, evt. med en cremefraiche dressing smagt til med reven peberrod og ganske lidt sukker.

 

Provence spid

Til 4-5 personer Marineringstid: 1-2 timer Tilberedningstid: ca. 20 min.

#

1 stor mørbrad

200 g røget bacon, ikke for tyndt skåret

2-3 løg

4-5 tomater

1 dl olie

2 spsk rødvinseddike

2 fed hvidløg

1 tsk herbes de Provence

peber fra kværn, salt

 

1. Puds kødet af og dup det tørt med køkkenrulle.

Skær baconskiverne i store 2-3 cm firkanter. Skær kødet i store firkanter.

 

2. Pil løgene og skær dem i kvarte.

Skær tomaterne midt over.

Læg det sammen med kødet i en stor skål.

 

3. Pisk marinaden sammen af olie, eddike, pressede hvidløgsfed og herbes de Provence samt rigeligt peber.

Lad det trække koldt i mindst 1 time.

Vend det forsigtigt et par gange.

 

4. Stik ingredienserne skiftevis på lange spid, 4-5 stykker, alt efter hvor meget kød, der er.

 

5. Grill spiddene over den varme rist, 8-10 min., til kødet er gennemstegt, men ikke tørt.

Der pensles evt. med marinade under stegningen. Derefter drysses med salt.

 

6. Server friskbagt brød, Ris pilaff eller en eller anden form for pasta til samt en skål salat.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.422 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her