Logo

Lys fjerkræfond og gode råd

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 
Lys fjerkræfond:
To fjerkræskrog, incl. vinger, og halse
2 gulerødder
2 pastinakker
2 løg
2 fed hvidløg
1 lille selleri, lidt top
3 laurbærblade
timian
bredbladet persille
4 peberkorn
 
1. Alle grønsagerne renses og skæres i mindre stykker og sættes sammen med skrogene, halse, peberkorn og krydderurterne over varme i en gry­de med koldt vand.
2. Vandet koges op, skummes, og sim­rer for svagt blus i ca. 1 time, hvorefter fonden sies.
3. Den siede grundfond reduceres nu til ca. 4 dl og passeres gennem en meget fin sigte, eller et klæde, hvor­efter den er klar til brug.
Kan fryses i mindre brugsklare portioner.
 
Gode råd:
Laver du en kyllingeret, hvor indmaden ikke bruges, er det en god ide at samle sin ind­mad fra kyllingen sammen i portioner i fryseren.
Udover at anvende indmaden i farsretter kommer her et par forslag til en mere selvstændig tilberedning:
 
LEVER: I en sauce, fx. Ærtefarseret majskyllinge­bryst med glaserede rodfrugter.
Alternativt kan man vende leveren på panden med lidt portvin, og dernæst blende den med halvt så meget smør som lever, og en æggeblomme pr. 300 gr. lever samt salt, peber og evt. timi­an og bage pureen i vandbad ved svag temperatur.
Serveres meget kold i tynde skiver.
 
KRÅSER: Saltes let og simrer derefter en times tid i ande- eller gåsefedt.
Kråserne kan nu lægges i lerkrukke og overhældes med fedt, så det dæk­ker.
Kråserne kan gemmes koldt mindst 1 måned.
Kråserne tages op og ristes på panden og er så klar til at gø­re stor lykke f.ex. i en salat.
 
HJERTE: Hjertet kan f.ex. ridses i den spidse ende, sauteres i lidt smør og derefter simre med en smule hindbærvinaigre til den er kogt næsten ind.
Lidt salt og peber, og dernæst servering - let rosa - med brød til.
 
HALS: Bruges i fonder.
 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.230 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her