1 kg lammebryst
Fars:
1 lille porre
200 g hakket lamme eller fårefars
1 æg
1 fed presset hvidløg
2 spsk hakket persille
¾ tsk salt
1 tsk merian
½ tsk rosmarin
groftkværnet peber
3 dl bouillon
2 tsk majsstivelse
2 spsk tomatpure
Lammebrystet udbenes og noget af fedtet skæres fra.
Fars:
Porren snittes fint. Kødet røres med æg, porre, hvidløg, persille, salt og krydderier.
Lammebrystet bredes ud og lammefarsen smøres på i et jævnt lag. Brystet holdes sammen og holdes fast med kødnåle. Brystet snøres med bomuldsgarn.
Brunes i en gryde uden tilsætning af fedtstof. Varmen dæmpes og bouillon hældes ved. Småkoger under låg i ca. 1 time, til brystet er mørt.
Stegen tages op og holdes varm under folie.
Skyen skummes for fedt, jævnes med majsstivelse udrørt i koldt vand og smages til med tomatpure Bomuldssnoren tages af stegen og stegen skæres i skiver.