lammebov med masser af markante krydderier som safran, korender, abrikoser og mynte samt ris og pistacier. Serveres med tyk, cremet yoghurt. Til fire personer
1 kg lammmebov i store tern.
Marinade:
2 knuste fed hvidløg
1 tsk friskreven ingefær
1 tsk allehånde
1 spsk olivenolie
1 spsk citronsaft.
Dernæst:
olivenolie til bruning
1 hakket løg
½ tsk safrantråde udblødt i 2 spsk lunkent vand
2 knuste laurbærblade
t tsk stødt kanel
1 tsk stødt kardemomme
½ tsk stødt koriander
¼ tsk stødt nellike
200 g skyllede basmatiris
35 g korender
10 tørrede abrikoser
¾-1 liter grønsagsbouillon
1 bdt mynte
salt
35 g pistaciekerner.
Tilbehør:
Kogte haricot verts
tyk græsk eller tyrkisk yoghurt.
Kom lammekødet i en skål, bland det godt med alle ingredienser til marinaden - brug gerne fingrene og lad kødet trække en halv times tid.
Varm olie i en stor gryde eller sauterepande, brun kødet og tag det op.
Kom lidt mere olie i panden, brun løget under omrøring og tilsæt safranblandingen plus alle øvrige krydderier og steg videre et halvt minut.
Afdryp og kom ris og lammekød i gryden og vend det omhyggeligt med den krydrede blanding.
Tilsæt de tørrede frugter samt bouillon og lad det hele snurre 15-20 minutter, til risene har absorberet væden.
Smag retten til med mynte og salt samt evt peber, drys pistaciekerner over og server med haricot verts og yoghurt.